Advokat Hans Sønderby undrer sig over, hvorfor staten ikke har sikret landmændene juridisk og økonomisk ved at søge EU-Kommissionens godkendelse på forkant. Han mener, at statens nylige ansøgning til EU-Kommissionen om ny kompensationsordning på lavbundsjord er en »juridisk tilståelsessag«.

Artikel bragt i Effektivt Landbrug den 2. december 2023
 

Det ligger ikke til advokat Hans Sønderby i denne sag at sige: »Hvad sagde jeg?«.

Det er sagen for alvorlig til, da han frygter, at landmandsfamilier nu og i fremtiden kan lide alvorlig økonomisk skade. Men hvis det lå til ham, så ville dette være et tilfælde, hvor det ville blive ytret.

Advokat Hans Sønderby fra Sønderby Legal, med speciale i EU-ret, raser på landmænds vegne over, at staten ikke i rette tid har sikret landmændene mod det, som han kalder »at blive sendt ud på en juridisk isflage på varme gummistøvler«.

Hans Sønderby har i mange år beskæftiget sig med alskens former for aftaler mellem offentlige myndigheder og landmænd. Og det er et juridisk minefelt, som altid er overordentligt mere kompliceret end et simpelt håndslag. Og derfor undrer det ham ikke, at det nu er kommet frem, efter en vurdering fra Kammeradvokaten, at hundredvis af danske landmænd skal betale støtte tilbage til Miljøstyrelsen for udtagning af lavbundsjord. Det drejer sig om et samlet beløb på 9,6 millioner kroner med 11 procent i rente vel at mærke hvorved mange landmænd nu kun står til at få en brøkdel af de lovede midler.

Advaret fra start af

Advokaten har advaret imod frivillige aftaler fra begyndelsen, og han råder til, at staten fremover altid sikrer sig EU-Kommissionens godkendelse på forkant.

Alle aktører i dansk landbrug bør kræve et juridisk kvalitetstjek af samtlige støtteordninger, som det offentlige lokker eller skubber med, for at undgå at landmændene ender på den papirstynde juridiske og økonomiske isflage, pointerer han.

Jeg plejer at spøge med, at det eneste regelsæt jeg frygter juridisk, er statsstøttereglerne, og de eneste aftaler, jeg juridisk foragter, er frivillige aftaler med det offentlige, på grund af statsstøttereglerne, siger Hans Sønderby og gentager sit mantra:

Vi fraråder landmænd at skrive under uden garanti for pengene, og den kan kun gives af EU-Kommissionen.

Hvis staten havde ønsket at gøre frivillige aftaler til noget, som danske landmænd roligt kunne deltage i, hvorfor sikrede man så ikke deres retsstilling og formue ved at få EU-Kommissionens godkendelse på forkant. Den danske stat ligger, som den har redt. Nemlig for EU-Kommissionens fødder, men det er forkasteligt at lade støttemodtagere blive ofre, som det risikeres her, siger han.

Kommer ikke bag på Sønderby

Det kommer ikke bag på Hans Sønderby, at de danske landmænd er endt som ofre til trods for, at de fleste nok uforvarende regnede med, at en aftale med de danske myndigheder er en aftale, man ville kunne regne med.

Det er for ringe, at dette her overhovedet skal diskuteres i landbruget, siger han og fortsætter:

Det bør være en juridisk betingelse for enhver landmand og rådgiver for overhovedet at overveje aftaler med det offentlige, at støtteordningen er godkendt af EU-Kommissionen på forkant. Hvis man vil landbruget det ilde, skal man bare lukke øjnene. De der måtte mene, at dansk landbrug skal nedlægges, vil da mene, at det er rigtig godt, at det offentlige indgår frivillige aftaler med landmænd. Og at staten så bagefter er tvunget til at trække støtten tilbage, selvom forpligtelsen for landmanden består.

Det er nemlig en alvorlig juridisk fare for landmændenes retsstilling og økonomi, at staten lader dem i stikken med støtteordninger uden EU-Kommissionens forudgående godkendelse, siger Hans Sønderby.

Han understreger, at dette ikke er en enlig svale, og at svigtet sker på flere områder. Også på indsatsplaner og BNBO. Her ligger der heller ikke en godkendelse fra EU-Kommissionen.

Hans Sønderby påpeger, at for EU-Kommissionen er navnet på støtten uden betydning.

Man kan kalde det »støtteordning«, »erstatning« eller »julehjælp« eller noget helt fjerde. Ligegyldigt, hvad man kalder det, så er ulovlig EU-støtte ulovlig. Det vil udløse en strid mellem den danske regering og EU-Kommissionen, som vi i øjeblikket ser andre lande udfordre, men hvis jeg var rådgiver for et lille medlemsland, ville jeg fraråde det, siger Hans Sønderby.

Hvis vi nu skulle vende det på hovedet. Hvordan ville vi i Danmark have det med, hvis nu sådan en som Berlusconi havde fået udbetalt en masse midler for noget jord, som han længe havde forsøgt at komme af med, og som blev underkendt som ulovlig statsstøtte. Hvorefter den italienske stat bare gik ind og gav ham en erstatning med den begrundelse, at han har været i god tro? Min påstand er, at det ville de fleste danskere have det særdeles stramt med, siger advokaten. Når det gælder de andre, ville vi selv holde hårdt på, at så er det bare med at tilbagebetale ulovlig støtte. Derfor er reglerne så uelskværdigt firkantet udformet som de er, pointerer han.

Kovending er »juridisk tilståelse«

Hans Sønderby henviser til den nyeste udmelding pr. 22. november, hvor minister Jacob Jensens ministerium meldte ud, at man vil etablere en ny kompensationsmulighed til lodsejerne på lavbundsjord til udtagning.

Hans Sønderby bider mærke i, at man i denne ordning netop ansøger EU-Kommissionen om godkendelse.

Det kalder vi i juraens verden for en »tilståelsessag«. Hvis sådan en godkendelse havde foreligget, havde der ikke stået hundredvis af landmænd på en isflage. Dermed erkender man i ministeriet, at den eneste måde, hvorpå danske landmænd kan være trygge ved frivillige aftaler, er ved, at staten får EU-Kommissionen til at godkende støtteordningen på forkant. Det handler man så først på nu, efter man i årevis har siddet og set på, mens landmændene blev skubbet og lokket til at indgå frivillige aftaler. Staten har naturligvis vidst hele tiden, at EU-Kommissionens godkendelse er nødvendig. For det er indskrevet i traktaten.

Hans Sønderby vil ikke afvise, at en rådgiver, som undlader at advare om risikoen for hel eller delvis tilbagebetaling, kan blive erstatningsansvarlig i én eller anden udstrækning. Det ville måske være særlig oplagt at overveje i tilfælde, hvor rådgiveren ligefrem har opfordret til at indgå frivillige aftaler, som ikke på forhånd er godkendt af Kommissionen, vurderer Hans Sønderby.

Jeg håber, at hele dansk landbrug snart når frem til at stille som juridisk betingelse for at deltage i nuværende og fremtidige støtteordninger, inklusive BNBO og indsatsplaner, at EU-Kommissionen har godkendt dem, siger advokaten.