Formål
EU har den 8. december 2023 vedtaget AI-forordningen, som er verdens første lovgivning om kunstig intelligens. AI-forordningens formål er at fastsætte en global standard for håndteringen og reguleringen af AI, herunder at skabe en naturlig balance mellem at fremme udviklingen af AI og beskytte borgernes rettigheder og sikkerhed.
Indhold
AI-forordningen er en såkaldt risikobaseret EU-lovgivning, hvilket betyder, at jo større skade eller risici, AI-teknologien potentielt kan forvolde borgere og samfundet, desto strengere regler underlægges AI-udbydere og AI-systemet.
AI-forordningens risikobaserede tilgang kommer til udtryk ved at forordningen opererer med fire forskellige sikkerhedsniveauer, hvor hvert sikkerhedsniveau indeholder særskilte regler om håndteringen af AI. Disse niveauer er: (1) Minimale risici, (2) Høje risici, (3) Begrænsede risici og (4) Uacceptable risici.
Sanktioner
Virksomheder, som overtræder reglerne i AI-forordningen vil blive pålagt bøder, hvis niveau og størrelse vil variere, alt afhængig af overtrædelsens karakter. Karakteristisk for bøderne er dog, at overtrædelser af forordningens regler vil blive straffet hårdt.
Til illustration kan nævnes, at hvis virksomheder leverer forkerte oplysninger om brugen af kunstig intelligens i deres systemer, kan der tildeles bøder på op til 50 millioner kroner.
EU har dog indført andre mere proportionale bøder for små og mellemstore virksomheder, herunder særligt start-ups, ved overtrædelser af forordningen.
Ikrafttrædelse
Den forventede ikrafttrædelsesdato for AI-forordningen vil være i det første halvår af 2026, men en række bestemmelser og forbud vil allerede gælde 6 måneder fra vedtagelsen af forordningen.
