Sager om arbejdsskader kan være komplicerede.

De kan eksempelvis have et produktansvarsaspekt. Som arbejdsgivere vil I, hvis I er i fare for at blive erstatningsansvarlige for en arbejdsskade, normalt have en interesse i om muligt at videresende kravet fx til producenten af den maskine, der forårsagede skaden.

Erstatningsopgørelsen kan være indviklet, omfattende og dreje sig om store beløb.

Det er ikke uhørt, at en enkelt medarbejders uopmærksomhed i et kort øjeblik fører til en skade, der, hvis man ikke har sikret sig, kan medføre krav i en størrelsesorden, der bringer virksomheden på eller ud over randen af konkurs.

To centrale love regulerer arbejdsskader: arbejdsskadesikringsloven (ASL) og erstatningsansvarsloven (EAL).

ASL definerer arbejdsskader som ulykker og erhvervssygdomme, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Eksempelvis et fald fra et stillads, skader ved løfteopgaver, eller skader forårsaget af ting, der falder ned over en af jeres ansatte. Det er ikke et krav, at skaden er varig, og skaden behøver heller ikke at medføre behov for behandling.

Erhvervssygdomme defineres som sygdomme, der i henhold til medicinsk dokumentation er forårsaget af dårlige påvirkninger, som bestemte grupper af personer gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Omfattet er også sygdomme hos et levendefødt barn, som det har pådraget sig inden fødslen som følge af morens arbejde under graviditeten.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter, hvilke sygdomme der anses for erhvervssygdomme og udsender en såkaldt Erhvervssygdomsfortegnelse. I alt indeholder listen over erhvervssygdomme 12 forskellige kategorier af sygdomme, der er underopdelt i konkrete sygdomme med angivelse af årsagen til sygdommen.

Listen er lang, men indeholder eksempelvis:

  • Støjbetinget hørenedsættelse forårsaget af kraftig støj gennem flere år.
  • Tandslid forårsaget af tandbelastende arbejde, f.eks. produktionsarbejde med slibemiddel i luften.
  • Kroniske smerter forårsaget af rygbelastende arbejde.
  • Kroniske nakke-skulder-smerter.
  • Slidgigt.
  • Seneskedehindebetændelse.
  • Karpaltunnelsyndrom.
  • Menisksygdom i knæleddet.
  • Sygdomme i lunger og luftveje, f.eks. lungefibrose, kronisk bronkitis, astma
  • Diverse hudsygdomme.

Hvis jeres ansatte har fået en sygdom, der er optaget på listen over erhvervssygdomme, har vedkommende krav på en eller flere ydelser efter ASL, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. Som eksempler på sådanne ydelser kan nævnes erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén.

Psykisk sygdom er også anført i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Alt efter den konkrete situation, kan det også være en arbejdsulykke og ikke en erhvervssygdom. Det kan være tilfældet, hvis der er tale om en hændelse som vold, trusler om vold, chikane af grov karakter og lignende.

Ydelserne efter ASL bliver udbetalt, når betingelserne i loven er opfyldt, uanset om der i øvrigt er noget at bebrejde jer som arbejdsgiver.

Det er vigtigt, at I som arbejdsgiver anmelder en arbejdsskade. I har nemlig pligt til at anmelde skaden snarest muligt og senest 9 dage efter skaden er indtrådt.

Som arbejdsgiver har I pligt til at tegne en forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte jer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis I ikke opfylder denne pligt, kan det udover bøder betyde, at I bliver forpligtet til at betale en lang række ydelser, der er omfattet af dækningen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det kan blive meget dyrt.

Der kan også blive tale om en række krav iht. EAL. Her vil spørgsmålet i første omgang handle om, hvorvidt de erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Konkret skal der foreligge et ansvarsgrundlag, hvor der er noget at bebrejde jer. Eksempelvis at I har handlet uagtsomt ved ikke at leve op til gældende sikkerhedsforanstaltninger og vejledninger. Krav efter EAL omtales ofte som differencekrav eller differenceerstatning. Det skyldes at sådanne krav kan rejses på trods af, at arbejdsskaden er dækket efter ASL. Erstatningsbeløbene i de to love er nemlig ikke identiske.