Et arveforskud er en del af den arv, som man ellers først ville modtage, når arveladeren går bort. Det betyder bl.a., at det beløb, man får i arveforskud, skal indgå i den samlede opgørelse ved giverens død.

Du kan fx give et arveforskud, hvis et af dine børn har akut behov for penge, men du samtidig ønsker, at dine børn skal ligestilles i sidste ende.

Du skal være opmærksom på reglerne om gaveafgift, hvis du giver et arveforskud. Modtageren skal nemlig betale gaveafgift af det beløb, der overstiger det gaveafgiftsfrie beløb.