I december 2022 vedtog Europa-Parlamentet og EU-Rådet et direktiv, der opdaterer en tidligere forordning om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Direktivet betyder en samlet set voldsom ekstra bureaukratisk byrde for erhvervslivet, uden at det i sig selv kan forventes at gøre en tilnærmelsesvist forholdsvis forskel for miljøet.
Virksomheder skal i den meget korte og overordnede version rapportere om
- deres CO2-aftryk - herunder hvor meget, hvert enkelt produceret komponent belaster med CO2. Beregningen skal foretages for hele forsyningskæden.
- planer for at medvirke til at begrænse den forventede temperaturstigning til 1,5 grader, jfr. Paris-aftalen.
- virksomhedens modstandsberedskab i relation til risici vedrørende bæredygtighed.
- virksomhedens afhængighed af forhold, der gør det vanskeligt for den at blive bæredygtig.
- virksomhedens bæredygtighedspolitikker.
- hvordan negativ bæredygtighedspåvirkning kan forebygges og afhjælpes.
I den ligeledes forenklede version skal
virksomheder med over 500 ansatte rapportere fra 2024.
virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår falder ind under mindst to af tre kriterier, rapportere fra 2025 (eller senere): 1) balancesum på over 156 mio. kr., 2) nettoomsætning på 313 mio. kr. eller mere og 3) mere end over 250 ansatte.
Børsnoterede SMVer omfattes fra 2026, men kan vente med at rapportere til 2028.
Til gavn for miljøet, tjah? - Til hjælp for bestående virksomheder og iværksætteri? Dumt spørgsmål! Og som så meget andet, der i disse år kommer fra lovgiverne for eksempel vedrørende AI voldsomt monopolskabende og dermed destruktivt for SMVer.
