Det er vigtigt, at du som sundhedsperson er opmærksom på reglerne om behandlingstestamenter. Du har nemlig i visse situationer en pligt til at undersøge, om patienten har oprettet et sådant.

Behandlingstestamenteordningen trådte i kraft den 1. januar 2019 og erstattede den hidtidige livstestamenteordning. For livstestamenter, der blev oprettet inden denne dato, gælder de tidligere regler.

Efter sundhedsloven § 26 kan enhver, som er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, oprette et behandlingstestamente.

Den pågældende kan i behandlingstestamentet udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor patienten ikke længere kan udøve sin selvbestemmelsesret.

Heri ligger at man i et behandlingstestamente kun kan udtrykke sine ønsker til behandling i situationer, hvor man varigt og ikke blot midlertidigt er ude af stand til at varetage sine forhold.

Efter § 26, stk. 2, kan der i et behandlingstestamente optages bestemmelser om, at man som patient ikke ønsker livsforlængende behandling

  • i en situation, hvor man er uafvendeligt døende.
  • i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at man varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
  • i en situation, hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Om end det lægefaglige skøn er afgørende f.eks. i forhold til om patienten er uafvendeligt døende - vil der ofte også indgå et juridisk moment i vurderingen. Det kan f.eks. være i forhold til den tidshorisont, der skal være knyttet til den juridiske side af begrebet "uafvendeligt døende".

Det kan også være i forhold til ovennævnte pkt. 3, hvor kriterierne om alvorlige og lidelsesfulde begge skal være opfyldt. Eksempelvis behøver behovet for respiratorbehandling ikke være lidelsesfuldt, selv om der er tale om en alvorlig funktionsnedsættelse.

Det følger direkte af sundhedslovens § 26, stk. 5, at du, som sundhedsperson, i visse tilfælde skal undersøge, om der foreligger et behandlingstestamente. Patientens ønske er nemlig bindende for dig. Konkret nævnes hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, og du påtænker at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling efter stk. 2 (som nævnt ovenfor). Herudover henvises til iværksættelse af behandling ved brug af tvang efter reglerne i tvangsbehandlingsloven.

Kontakt os hvis du har spørgsmål i forbindelse med behandlingstestamenter og dine pligter i forbindelse hermed. Det kan f.eks. være spørgsmål som:

  • er det gyldigt?
  • har patienten tilbagekaldt det?
  • hvordan skal det fortolkes?
  • hvordan skal livsforlængende behandling forstås juridisk set?
  • kan en tilkendegivelse være betinget?