Hvad betyder det at være bopælsforælder
Efter en samlivsophævelse skal det besluttes, hvor barnet/børnene skal have bopæl fremadrettet. Et barn kan kun have bopæl et sted. Barnet skal opholde sig mindst 7 dage ud af en 14 dages periode, der hvor det har bopæl. Det betyder, at den ene forælder bliver bopælsforælder, mens den anden bliver samværsforælder. Samværsforælderen kan højest have barnet 7 dage ud af en periode på 14 dage. Man kan altså ikke have barnets bopæl og samtidig have barnet fx 5 dage ud af en periode på 14 dage.
At man er bopælsforælder betyder ikke, at man kan bestemme alt vedrørende barnet/børnene. Der er visse beslutninger, som kræver enighed mellem forældrene, under forudsætning af at forældrene har fælles forældremyndighed. Der er også visse beslutninger, som samværsforælderen kan træffe på egen hånd.
På Statsforvaltningens hjemmeside finder du en oversigt over, hvilke beslutninger bopælsforælderen kan træffe på egen hånd, hvilke der kræver enighed, og hvilke beslutninger samværsforælderen kan træffe alene.
En af de forhold som bopælsforælderen kan bestemme er, hvor i landet barnet og bopælsforælderen skal bo. Det betyder, at bopælsforælderen har ret til at flytte til en anden landsdel med barnet. Men det er et krav, at flytningen varsles mindst 6 uger forud.
Et andet væsentligt forhold, som bopælsforælderen kan bestemme, er, hvor barnet/børnene skal gå i daginstitution.
Hvis man er bopælsforælder, har man krav på at modtage børnefamilieydelse fra det offentlige (under forudsætning af man opfylder betingelserne herfor). Man skal være opmærksom på, at hvis man er eneforsørger, kan man få ekstra børnefamilieydelse. Dette skal man dog søge om på borger.dk.
Selvom man er bopælsforælder, har man ikke automatisk krav på børnepenge fra den anden forælder. Man har alene krav på børnepenge, såfremt den anden forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Du kan læse mere om børnepenge under emnet børn og forsørgelse.
Jeg ønsker at være bopælsforælder
Såfremt du står over for en samlivsophævelse, og det er dig, der flytter, og du samtidig ønsker at dit barn/dine børn for fremtiden skal have bopæl hos dig, og du og den anden forælder ikke er enige herom, skal du starte en sag ved Statsforvaltningen. Dette gøres via Statsforvaltningens hjemmeside, hvor du skal udfylde blanketten "Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær" og underskrive med NemID.
Såfremt dit barn/dine børn i dag har bopæl hos den anden forælder, og du ønsker, at de skal flytte bopæl til dig, men den anden forælder ikke er enig heri, skal du starte en sag ved Statsforvaltningen. Dette gøres også via Statsforvaltningens hjemmeside, hvor du skal udfylde blanketten "Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær" og underskrive med NemID.
Sagsgangen
Alle sager om ændring af bopæl starter med, at enten du eller den anden forælder retter henvendelse til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen vil, når de har modtaget henvendelsen, normalt som udgangspunkt indkalde dig og den anden forælder til et møde.
Til mødet i Statsforvaltningen vil Statsforvaltningens sagsbehandler, der enten er børnesagkyndig eller jurist, forsøge at opnå enighed mellem dig og den anden forælder.
Hvis I ikke kan blive enige om, hvem af jer der skal være bopælsforælder, så kan du eller den anden forælder anmode statsforvaltningen om, at sagen overgives til retten.
Statsforvaltningen kan dog træffe en midlertidig beslutning om, hvem der skal være bopælsforælder. Det vil sige, at statsforvaltningen kan beslutte, hos hvem af jer barnet/børnene skal have bopæl, mens sagen verserer. Dette er særligt relevant, hvis den, der er bopælsforælder, ønsker at flytte med barnet, og den anden derfor ønsker, at barnet skal have bopæl hos sig. I et sådant tilfælde kan Statsforvaltningen vurdere, at det er bedst, at barnet bliver i sit vante miljø, indtil domstolene har afgjort spørgsmålet endeligt. Hvis man ønsker, at statsforvaltningen skal træffe en midlertidig afgørelse, skal man anmode herom.
Du har ret til at lade dig repræsentere af en advokat under mødet i Statsforvaltningen. Advokaten vil kunne hjælpe dig med at
- holde overblikket både over sagen og paragrafferne
- stille de rigtige spørgsmål
- rådgive i forhold til konsekvenserne af aftaler
- sikre, at du får sagt alt det, du gerne vil
- støtte dig, hvis det bliver ubehageligt
- rådgive dig i forhold til en eventuel midlertidig afgørelse af bopælsspørgsmålet.
Du kan læse mere om, hvordan en retssag om bopæl eller forældremyndighed foregår under emnet: Sådan foregår en retssag om forældremyndighed og bopæl
Hvilke argumenter bliver der lagt vægt på i en sag om, hvor barnet/børnene skal have bopæl
Når en sag om bopæl er indbragt for domstolene, vil dommeren foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
En gennemgang af de domme, der findes på området, viser, at domstolene blandt andet tillægger følgende momenter vægt, når de skal træffe afgørelse om, hos hvem af forældrene barnet skal have bopæl:
- Hvordan trives barnet/børnene?
- Er begge forældre i stand til at udfylde forældrerollen?
- Hvem af forældrene er barnet mest knyttet til?
- Hvem af forældrene har været den primære omsorgsperson?
- Skal barnet flytte fra sit kendte miljø, herunder skolen, venner og andre, som barnet er knyttet til?
- Vil en ændring af bopælen betyde, at barnet kan få mere kontakt til en søskende, som barnet savner?
- Hvem af forældrene er bedst egnet til at sikre, at barnets/børnenes behov for samvær med den anden forælder tilgodeses?
- Har den ene af forældrene udøvet samværschikane?
- Har begge forældre behov for hjælp til at udfylde forældrerollen, og er den ene forælder mere indstillet på at modtage den nødvendige hjælp?
- Er begge forældre i stand til at have kontakt til offentlige myndigheder, herunder læge?
