Virksomheder i EU må ikke anvende betegnelser på deres produkter, hvis betegnelserne er beskyttet af EU-reglerne. Det gælder også, selvom de eksporteres til markeder uden for EU. Danske mejerier må derfor ikke bruge betegnelsen »feta« uden for EU.
Sidste år afsagde EU-Domstolen dom i en traktatbrudssag mellem EU-Kommissionen og Danmark. Sagen handlede om, hvorvidt danske mejerier måtte påføre betegnelsen »feta« på ost, der eksporteres til markeder uden for EU. I 2002 var denne betegnelse blevet registreret som en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til EUs kvalitetsordningsregler. Det betyder, at betegnelsen lige siden har været forbeholdt ost, der har oprindelse i et bestemt geografisk område i Grækenland, og som er i overensstemmelse med varespecifikationen, der gælder for dette produkt i henhold til EU-lovgivningen.
Dommen er endnu et kapitel i det, der er blevet kaldt »feta-sagaen«. Det er nemlig ikke første gang, at Danmark er involveret i en sag ved EU-Domstolen om netop »feta«-betegnelsen. Således forsøgte Danmark sammen med Tyskland i 2002 at få annulleret registreringen af »feta« som en beskyttet oprindelsesbetegnelse, men uden held.
EU-kvalitetsordningsreglerne er til for bl.a. at imødekomme, at forbrugerne i stigende grad efterspørger kvalitetsprodukter med specifikke karakteristika samt fødevare- og landbrugsmæssige kvaliteter, der især er knyttet til deres geografiske oprindelse. Producenterne kan kun fortsætte med at producere kvalitetsprodukter, hvis de belønnes rimeligt for deres indsats. Det kræver, at de kan oplyse forbrugerne om produkternes karakteristika samt fødevare- og landbrugsmæssige kvaliteter.
Det påhviler medlems-staterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre eller standse en ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser på deres område. I traktatbrudssagen mod Danmark gjorde EU-Kommissionen gældende, at den danske stat havde tilsidesat denne forpligtelse, fordi den ikke havde forhindret eller standset danske mejeriers anvendelse af betegnelsen »feta« for ost, der er fremstillet i Danmark og eksporteres til markeder uden for EU. Herudover mente EU-Kommissionen, at den danske stat også havde tilsidesat EUs traktatfæstede princip om loyalt samarbejde. EU-Kommissionen blev under sagen støttet af Grækenland og Cypern.
Det blev ikke bestridt, at Danmark havde undladt at hindre eller standse danske mejeriers anvendelse af betegnelsen »feta« for ost, der er fremstillet i Danmark og eksporteres til markeder uden for EU. Den danske stat fandt det imidlertid uafklaret, om EUs kvalitetsordningsregler og dermed Danmarks forpligtelse i henhold til disse regler overhovedet finder anvendelse på produkter, der eksporteres til markeder uden for EU.
Som svar på EU-Kommissionens første klagepunkt fastslog EU-Domstolen, at Danmark havde tilsidesat sin forpligtelse ved at have undladt at hindre eller standse danske mejeriers anvendelse af betegnelsen »feta« på ost, der ikke er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »feta«, fordi det er fremstillet i Danmark.
Dette resultat nåede EU-Domstolen frem til ved indledningsvis at konstatere, at det følger af selve ordlyden af EU-kvalitetsordningsreglerne, at de forbyder »enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, hvis disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller hvis anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme«.
Udtrykket »enhver brug« indikerer, at anvendelsen af en beskyttet oprindelsesbetegnelse til at betegne produkter, der er fremstillet inden for EU, men som ikke opfylder varespecifikationen for denne oprindelsesbetegnelse, ikke er omfattet af reglerne, selvom de er bestemt til markeder uden for EU.
Yderligere fremgår det af ordlyden, at medlemsstaterne skal træffe »de nødvendige administrative og retslige foranstaltninger til at hindre eller standse ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i forbindelse med produkter, der fremstilles eller markedsføres i den pågældende medlemsstat«.
Ordene »fremstillet eller markedsføres« angiver, at denne forpligtelse ikke kun gælder for produkter, der markedsføres på medlemsstatens eget område, men også på produkter, der fremstilles i medlemsstaten. Det betyder, at medlemsstatens forpligtelse til at hindre eller standse ulovlig anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse gælder for alle produkter, der fremstilles inden for EU, uanset om de er tiltænkt eksport til markeder uden for EU.
Da EUs regler ikke alene skal fortolkes på grundlag af deres ordlyd, men også ud fra sammenhæng og formål, konstaterede EU-Domstolen videre, at registreringsordningen for beskyttede oprindelsesbetegnelser er oprettet med henblik på at sikre en ensartet beskyttelse af oprindelsesbetegnelser som en intellektuel ejendomsret inden for EUs område. Hertil kommer, at formålet med ordningen bl.a. er at sikre hensynet til loyale konkurrencevilkår ved at hjælpe producenter af landbrugsprodukter og fødevarer med at informere forbrugerne om produkternes karakteristika samt fødevare- og landbrugsmæssige kvaliteter. Yderligere er det for at hjælpe producenterne med at opnå et rimeligt vederlag for deres indsats. Ordningen forfølger derfor hensyn, der ikke kun gør sig gældende for afsætning inden for EU, men også ved eksport til markeder uden for EU.
På denne baggrund fastslog EU-Domstolen, at EUs kvalitetsordningsregler forbyder danske osteproducenter at anvende den beskyttede oprindelsesbetegnelse »feta« som betegnelse for produkter, der er fremstillet i Danmark, og som ikke opfylder varespecifikationen for denne oprindelsesbetegnelse, også selvom om de er bestemt til eksport til markeder uden for EU. EU-Domstolen konkluderede, at den danske stat derfor havde tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at have undladt at hindre og standse danske osteproducenters anvendelse af betegnelsen »feta« for ost, der er produceret i Danmark.
EU-Domstolen frifandt imidlertid Danmark for EU-Kommissionens andet klagepunkt om tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde, fordi klagepunktet vedrørte den samme adfærd som første klagepunkt, nemlig den danske stats undladelse af at hindre og standse danske osteproducenters anvendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »feta«. EU-Domstolen fandt det heller ikke godtgjort, at Danmark på anden måde havde tilskyndet til ulovlig anvendelse af betegnelsen »feta«.
Med dommen har EU-Domstolen nu endegyldigt fastslået, at EUs kvalitetsordningsregler ikke kun skal iagttages inden for EU. De gælder også uden for EUs grænser. Virksomheder i EU må ikke anvende betegnelser på deres produkter, hvis betegnelserne er beskyttet af EU-reglerne. Det gælder også, selvom de eksporteres til markeder uden for EU. For danske mejerier betyder det, at de ikke må anvende betegnelsen.
