Vi føler ikke, vi bliver hørt, når vi indsender høringssvar, og de ugennemsigtige gebyrer bare bliver ved med at stige, siger formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, som i stedet sætter sin lid til to gebyrsager mod styrelsen, som foreningen er med i.
Det er forstemmende, at Fødevarestyrelsen bliver ved at skrue gebyrerne op i en uendelighed.
Sådan lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter.
Udtalelsen kommer som en reaktion på Fødevarestyrelsens seneste betalingsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli, og hvor en række gebyrer for kontrol af husdyr endnu en gang har fået et stort nøk opad.
52-542 procent op siden 2018
Ifølge organisationen SamMark er Fødevarestyrelsens forskellige gebyrer vedrørende husdyr steget i størrelsesordenen 52-542 procent siden 2018.
Det fremgår blandt andet af høringen af Fødevarestyrelsens seneste reviderede betalingsbekendtgørelse, at der, siden den foregående justering af bekendtgørelsen i januar i år, pr. 1. juli, i procent er tocifrede stigende gebyrer for styrelsens kontrol af husdyr. Eksempelvis er alene gebyrer for »autorisation, godkendelse, registrering, attestering, tilsyn eller kontrol m.v. i forbindelse med levende dyr« ifølge bekendtgørelsens §8 steget 24 procent siden januar.
Jeppe Bloch-Nielsen er utilfreds med, at styrelsen skruer gebyrerne opad i en uendelighed, uanset de indsigelser, der bliver indgivet:
Vi føler ikke, vi bliver hørt, beklager Jeppe Bloch Nielsen.
Manglende gennemsigtighed
Formanden finder det især bekymrende, at der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed i beregningen af gebyrerne. Altså hvad de bagvedliggende poster består af.
Vi oplever, at styrelsen holder kortene tæt til kroppen, siger han og retssikkerhedsmæssigt finder han det dybt bekymrende:
Det er jo selvsagt en ulige kamp at skrive et tilstrækkeligt tungtvejende høringssvar, når man ikke har mulighed at vide, hvad der er inkluderet i de forskellige gebyrer, påpeger han.
Medregner styrelsen mon potteplanter, kantinedrift og frugtordning for medarbejderne, eller hvad er inkluderet? Det er ikke i orden, at det ikke fremgår klart, siger han, og derfor sætter han sin lid til to sager, som foreningen lige nu kører imod Fødevarestyrelsen.
Fører sag mod styrelsen
Jeppe Bloch Nielsen forklarer, at det kan tage flere år, inden sagerne er afsluttet, men han vurderer, at det »desværre« er nødvendigt, idet det foreningen ser det som den eneste måde at komme de høje gebyrer til livs.
Hvis vi vinder de to sager, så falder der nogle gebyrer væk eller bliver reduceret, og det bliver vi nødt til at sætte vores lid tid. Det er desværre det eneste håndtag, vi kan hive i, når styrelsen ikke lytter til indsigelserne.
De to sager, som Jeppe Bloch-Nielsen omtaler, er to såkaldte »gebyrsager«.
Om den forklarer foreningens advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, at den ene af de to sager netop handler om at efterprøve, om Fødevarestyrelsen medregner udgifter i deres gebyrer, som de ikke har ret til ifølge EU-retten.
Advokat vurderer i strid med EU
Ifølge EU-retten må de nemlig kun medregne de direkte udgifter, der er forbundet med styrelsens kontrol. Altså dyrlægens løn i den tid, vedkommende tilser dyrene, dyrlægens transport m.v., mens de for eksempel ikke må medregne kantinedrift og medarbejderes frugtordninger for blot at nævne et par eksempler, forklarer advokaten, der bekræfter, at det desværre er vanskeligt at opnå fuld gennemsigtighed i de bagvedliggende poster for beregningen af gebyrerne.
Den anden sag, som Jeppe Bloch-Nielsen sætter sin lid til, er den gebyrsag, hvor foreningen påstår, at den dyre, statslige dyrlægekontrol af grise til eksport er i strid med EU-retten, fordi det hæmmer varernes frie bevægelighed indenfor EU.
Ifølge advokat Hans Sønderby er netop varernes frie bevægelighed en hovedhjørnesten i EUs indre marked og EU-retten.
Handelshindring?
Formanden uddyber, at han finder det tankevækkende, at transport af smågrise mellem danske landmænd ikke er underlagt samme dyrlægekontrol som eksport af smågrise, og hvor gebyrerne for kontrollen af eksportgrisene er vokset de seneste år. Han finder det også paradoksalt, at den kontrol, der foregår af danske slagtesvin til slagterierne, afregnes til en lavere takst end kontrollen af smågrise til eksport.
Hvordan kan det være dyrere at kontrollere smågrise end slagtesvin? Får den ene dyrlæge en højere løn end den anden? Det giver ikke mening. Derfor tror jeg desværre, at forskellen snarere skyldes et ønske om at stikke en kæp i hjulet for eksporten af smågrise.
Derfor er vores gebyrsager meget, meget vigtige i forhold til at sikre danske landmænds retsstilling og for at sikre, at vi ikke bliver stillet ringere end vores kollegaer i EU, fastslår han.
Artiklen er skrevet af advokat Hans Sønderby Christensen og erhvervsjurist Christian Kjær Olsen
