Afgørelse fra Højesteret kendelse af 27. januar 2021 Konkurskarantæne andelsboligforening

Højesteret finder, at begrebet må forstås således, at adgangen til at pålægge konkurskarantæne alene omfatter tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i ledelsen af en virksomhed med aktiviteter, der som udgangspunkt har til formål at opnå økonomisk gevinst.

Højesteret finder endvidere, at den fastlæggelse af kredsen af sammenslutninger, som er omfattet af konkurslovens § 159 om retsvirkningerne af konkurskarantæne, ikke kan tillægges afgørende betydning ved fastlæggelse af virksomhedsbegrebet i § 157.

Det forhold, at en andelsboligforening som led i sin sædvanlige administration af ejendommen udlejer ledige lejemål, udgør ikke i sig selv en aktivitet med henblik på at opnå økonomisk gevinst.

Højesteret fandt derfor, at ledelsen ikke var omfattet af den personkreds, som i § 157 kan pålægges konkurskarantæne.

Kommentar fra Bjerregaard Advokatfirma: Afgørelsen gør det lettere at blive frifundet for konkurskarantæne. Der var tale om en meget stor andelsboligforening, og netop det at foreningen foretog udlejning viser, at også når en forening eller anden organisation har til formål at opnå en økonomisk gevinst, så mener domstolene ikke at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Du kan læse hele Højesterets afgørelse her: https://domstol.dk/media/ngwds250/bs-36905-anonymiseret-kendelse.pdf

U2019.2012 H Koncernforbindelse

Det fremgår af konkurslovens § 157, stk. 3, 1. pkt., at konkurskarantæne ikke
kan pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den
pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed. Det
fremgår af konkurslovens § 157, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse, indtil konkurskarantænen udløber.

Det fremgår af Højesterets afgørelse, som er refereret i U2019.2012 H, at udtrykket koncernforbundet virksomhed i konkurslovens § 157, stk. 3, mest nærliggende må forstås i overensstemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb, jf. selskabslovens § 5, nr. 18, jf. § 6 og 7, hvorefter en koncern består af et moderselskab og dets datterselskaber.

Der kan således ved anvendelsen af konkurslovens § 157, stk. 3, stilles krav om,
at selskaber som det mindste skal være koncernforbundne i selskabslovens forstand.

Efter selskabslovens § 5, nr. 18, består en koncern af et moderselskab og dets
dattervirksomheder, jf. selskabslovens § 7. Efter selskabslovens § 5, nr. 20, er et
moderselskab et kapitalselskab, som har bestemmende indflydelse over en eller
flere dattervirksomheder, jf. selskabslovens §§ 6 og 7.
Det fremgår af selskabslovens § 6, 1. pkt., at et moderselskab sammen med en
eller flere dattervirksomheder udgør en koncern. Det fremgår af selskabslovens
§ 6, 2. pkt., at en virksomhed kun kan have ét direkte moderselskab.

Landsrettens indskrænkende fortolkning af koncernbegrebet indebærer en øget chance for at blive frifundet for konkurskarantæne.

Afgørelse fra 22. august 2018 fra Højesteret mildnet praksis vil føre til flere frifindelser i sager om konkurskarantæne

Det følger direkte af konkurslovens § 157, stk. 1 at konkurskarantæne kun kan pålægges i tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse.

Indtil den 22. august 2018 har kravet om grovhed været fortolket på en måde, hvor anvendelsen i retspraksis ikke var på linje med forarbejdernes krav om misbrugslignende forhold.

Højesteret har nu ændret det i kendelse af 22. august 2018, trykt i U 2018.3543 H. Kendelsen viser Højesterets krav til grovheden af de handlinger, der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse.

I sagen var der tab på ca. 6,4 mio. kr., hvoraf gælden til SKAT udgjorde ca. 1,5 mio. kr. I perioden senere end et år før fristdagen var der alene foretaget to indbetalinger til SKAT på 48.445 kr. i alt.

Det fremgik allerede af selskabets årsrapport for 2013, at selskabets egenkapital var tabt, at der var usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, og at der kunne opstå finansieringsproblemer, hvis kreditorerne foretog skridt til at inddrive forfalden gæld. Herudover gjorde kurator gældende, at de sagsøgte havde anvendt over 1,3 mio. kr. af selskabets midler til privatforbrug.

Til trods herfor blev de sagsøgte frifundet for karantæne.

Østre Landsrets kendelse i sag U 2018.2140 Ø.

I sagen var der anmeldt krav i konkursboet for ca. 8 mio. kr. Heraf udgjorde SKATs krav ca. 7 mio. kr. Til trods herfor blev den sagsøgte frifundet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at:

Selskabet har i den relevante periode løbende foretaget retvisende indberetninger af A-skat, am-bidrag og moms. Der er ikke i perioden betalt A-skat mv. til SKAT bortset fra enkelte betalinger. SKAT ma i kraft af indberetningerne have været bekendt med den manglende betaling og med, at der som følge heraf blev oparbejdet en betydelig gæld frem til tidspunktet, hvor SKAT indgav konkursbegæringen.

Kendelserne er et godt eksempel på den klare retning i Højesterets og landsretternes nyere praksis, at der stilles strenge krav til at der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse. Den retning finder nu også udtryk i skifteretspraksis.