Landsskatteretten skal løbende forholde sig til, hvorvidt en ansættelse kan ændres ekstraordinært. Denne gang fandt Landsskatteretten, at det ikke var et udslag af grov uagtsomhed, at klageren havde anset sig som selvstændig og ikke lønmodtager.

Det var i sagen (sagsnr. 21-0003238) et tvistepunkt, hvorvidt der i henholdt til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 var grundlag for en ekstraordinær ansættelse af klagerens momsansættelse, idet SKAT (i dag Skattestyrelsen) havde fundet, at klageren i skatte- og afgiftsmæssig henseende var lønmodtager og ikke selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er en forudsætning for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at den afgiftspligtige har handlet som minimum groft uagtsomt. En tilsvarende regel findes i øvrigt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 for så vidt angår genoptagelse af en skatteansættelse.

Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at der var handlet som minimum groft uagtsomt, idet Landsskatteretten, som begrundelse for at ændre SKATs afgørelse, anførte følgende:

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er identiske med de tilsvarende begreber momslovens § 81. Anvendelse af bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 3, forudsætter således, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af § 32, stk. 1, nr. 3, er dog ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den afgiftspligtiges subjektive omstændigheder.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet klageren i det konkrete tilfælde ikke anses for at have handlet groft uagtsomhed ved fejlagtigt at angive momsen, som var han selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt vægt på, at vurderingen af, om klageren var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, var en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, som foretages på baggrund af en række kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Klageren ses i det konkrete tilfælde at have foretaget kvalifikationen efter bedste evne og har fulgt regelsættet for beskatning ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren ses således ikke mindst groft uagtsom at have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Den påklagede afgørelse blev herefter anset for ugyldig med den konsekvens, at klagerens afgiftsperiode fra 2009 til 2011 ikke blev genoptaget og ændret til ugunst for klageren.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen illustrerer, at det kan vise sig relevant at påklage en sådan uagtsomhedsvurdering truffet af Skattestyrelsen (tidligere SKAT).

Afgørelsen er endvidere interessant i den sammenhæng, at Landsskatteretten fandt anledning til særligt at bemærke, at vurderingen af, om en skatte- eller afgiftsyder er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager, er en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, der foretages på baggrund af en række kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Afgørelsen må derfor kunne tages til indtægt for, at der skal noget mere til for at statuere grov uagtsomhed i de tilfælde, hvor Skattestyrelsen vil genoptage en skatteansættelse ekstraordinært og ændre kvalifikationen af et hvervforhold, f.eks. fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagervirksomhed, hobbyvirksomhed, honorarvirksomhed etc.