Lader I en ubetalt faktura ligge for længe, forældes den. Forældelse betyder, at I endegyldigt har mistet kravet.

Som udgangspunkt forældes en faktura 3 år efter det tidligste tidspunkt, hvor betaling kan kræves. Det er altså ikke fakturadatoen eller forfaldsdatoen, der er udgangspunktet for beregning af forældelse, men i stedet tidspunktet for levering af varen eller udførelsen af arbejdet.

Forældelsen kan forhindres, enten ved at debitor - i de rigtige former - erkender skylden, eller ved at der foretages retslige skridt til inddrivelse af skylden. Indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten vil således normalt medføre, at forældelse efter 3 år undgås, og at en 10-årig forældelsesfrist i stedet, efter opnåelse af dom, indtræder.