Fortrolighedsreglerne for sundhedspersoner er grundlæggende ens, uanset om de er offentligt ansatte eller privatpraktiserende. Dog er der visse forskelle i anvendelsen og fortolkningen af disse regler, som kan påvirke, hvordan fortrolige oplysninger håndteres i praksis
Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger - Sundhedsloven
Sundhedsloven fastsætter de grundlæggende regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger for alle sundhedspersoner. Ifølge sundhedslovens § 40 har sundhedspersoner tavshedspligt om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Denne bestemmelse gælder både for offentligt ansatte og privatpraktiserende sundhedspersoner.
Videregivelse af oplysninger er reguleret i sundhedslovens § 41 og § 42 d. Ifølge § 41 kan sundhedspersoner med patientens samtykke videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. § 42 d tillader autoriserede sundhedspersoner at indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling, men det kræver patientens samtykke.
Offentligt ansatte sundhedspersoner.
For offentligt ansatte sundhedspersoner gælder der yderligere regler i forvaltningsloven. Ifølge forvaltningslovens § 27 skal oplysninger om enkeltpersoners private forhold behandles fortroligt. Dette gælder for alle offentligt ansatte, herunder sundhedspersoner. Offentligt ansatte sundhedspersoner kan også være underlagt interne retningslinjer og procedurer, der er fastsat af deres arbejdsgiver, som kan påvirke, hvordan fortrolige oplysninger håndteres.
Privatpraktiserende sundhedspersoner.
Privatpraktiserende sundhedspersoner er ikke omfattet af forvaltningslovens regler, men de er stadig underlagt sundhedslovens bestemmelser om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.
Privatpraktiserende sundhedspersoner har i princippet en lidt ringere retsbeskyttelse end offentligt ansatte, idet patienters og andres ret til aktindsigt skal afgøres efter offentlighedslovens almindelige regler. Dette betyder, at privatpraktiserende sundhedspersoner ikke kan undtage oplysninger fra aktindsigt på samme måde som offentligt ansatte.
Aktindsigt og offentlighed
Offentligt ansatte sundhedspersoner.
Offentligt ansatte sundhedspersoner er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Ifølge offentlighedslovens § 2, stk. 2, kan sager om ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste undtages fra aktindsigt. Dette betyder, at oplysninger om offentligt ansattes disciplinære forhold, herunder disciplinærreaktioner, i almindelighed ikke har karakter af fortrolige oplysninger, medmindre oplysningerne udspringer af forhold i den ansattes privatliv, eller hvis pligttilsidesættelsen tillige er strafbar.
Privatpraktiserende sundhedspersoner
Privatpraktiserende sundhedspersoner er ikke omfattet af offentlighedslovens § 2, stk. 2, og deres sager skal derfor afgøres efter offentlighedslovens almindelige regler. Det betyder, at oplysninger om privatpraktiserende sundhedspersoners disciplinære forhold ikke kan undtages fra aktindsigt på samme måde som for offentligt ansatte.
Administrative forskrifter og vejledninger
Offentligt ansatte sundhedspersoner.
Offentligt ansatte sundhedspersoner kan være underlagt administrative forskrifter og vejledninger, der præciserer anvendelsen af sundhedslovens bestemmelser. For eksempel præciserer Vejledning 2019-03-21 nr. 9330, at kommunalt ansatte sundhedspersoner, herunder sundhedsplejersker og social- og sundhedshjælpere, er omfattet af sundhedslovens regler om tavshedspligt.
Privatpraktiserende sundhedspersoner.
Privatpraktiserende sundhedspersoner er ikke nødvendigvis underlagt de samme administrative forskrifter og vejledninger som offentligt ansatte. Dog bør de stadig følge generelle retningslinjer og best practices inden for deres fagområde. Ifølge Vejledning 2002-07-04 nr. 9494 er langt de fleste oplysninger om en patient, som sundhedspersonalet får kendskab til, fortrolige, herunder oplysninger om helbred, sociale problemer og privatøkonomi. Dette gælder også for privatpraktiserende sundhedspersoner.
