En konkurs starter med, at konkursboet selv eller en kreditor indleverer begæring / konkursbegæring til skifteretten.

Hvis en virksomhed eller privatperson selv vælger at indgive konkursbegæring, så har man krav på, at begæringen behandles på et retsmøde senest 3 hverdage fra begæringen indleveres til skifteretten.

Du kan også vælge, at der skal gå længere tid end de 3 dage før konkursbegæringen behandles. Normalt vil man gerne have behandlet den hurtigt, hvis først beslutningen er taget.

Konkursens virkninger regnes først fra der afsiges konkursdekret. Konkursdekret må ikke forveksles med fristdagen.

Fristdagen er det tidligste tidspunkt hvor insolvensen (vanskelighederne med at betale) bliver registreret hos en offentlig myndighed. Fristdagen er derfor altid tidligere end dagen for konkursdekret.

Fristdagen er derfor som udgangspunkt den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering. Det er dagen hvor begæringen modtages, som er afgørende for fristdagen. Tidspunktet er ligegyldigt.

Når konkursdekret senere afsiges, så har klokkeslettet betydning. Det skyldes, at konkursens virkninger indtræder præcis på det tidspunkt, hvor retten afsiger konkursdekret.

I nogle tilfælde trækkes en konkursbegæring tilbage. Det sker typisk, fordi skyldneren har valgt at betale i tiden efter at konkursbegæringen er indleveret til skifteretten, men endnu ikke behandlet af retten.

Som udgangspunkt danner den første begæring grundlag for beregning af fristdagen, hvis der er flere som indgiver begæring efter at den første konkursbegæring er indleveret.
Nogle gange kan en tidligere indgivet begæring danne grundlag for fristdagen. Hvis tidspunktet mellem den begæring, som blev trukket tilbage og den nye begæring er mindre end 3 uger, så danner den tidligste indgivelse af konkursbegæring grundlag for fristdagen. Dette gælder også, hvis der er flere begæringer. Indtil der er mere end 3 uger mellem en ny begæring og en begæring som er trukket tilbage, så danner den tidligste begæring grundlag for fristdagen for konkursen. Dette omtales blandt jurister, som de såkaldte sløjferegler. Det er tilstrækkeligt for at sløjfereglerne finder anvendelse, at den nye begæring indgives senest på selve 3-ugers-dagen.

Sikkerhedsstillelse

Det første der sker, når et konkursdekret er afsagt er, at Skifteretten udpeger en kurator, og der vil blive bedt om en sikkerhedsstillelse på typisk DKK 30.000 for omkostningerne ved konkursen. I Storkøbenhavn kræver Sø- og Handelsretten dog en sikkerhedsstillelse på DKK 40.000.

Kurators eneste opgave er at afvikle boet bedst muligt. Det sker ved at sikre aktiverne og efterfølgende sælge dem til bedst mulige pris.
Hvor meget arbejde der er for kurator afhænger selvfølgelig af, hvor stor virksomheden der gik konkurs er.

Konkursdekret kræver således, at den som har begæret konkursen stiller sikkerhed for de første omkostninger ved boets behandling. Det gælder både hvis konkursbegæringen indgives af en kreditor eller skyldneren selv. Det står i konkurslovens § 27.

Men ofte er der flere aktiver i konkursboet end størrelsen af sikkerheden, og så bliver sikkerheden ikke aktuel. Skifteretten fastsætter som udgangspunkt sikkerheden til DKK 30.000.

Sikkerheden kan stilles kontant eller ved en bankgaranti, og formentlig også i form af andre aktiver, der udgør fuldgod sikkerhed for beløbet.

Virksomhedspant

En kreditor kan få virksomhedspant i henhold til tinglysningslovens § 47c. Det omfatter for eksempel varelager og tilgodehavender.

Ved tinglyst virksomhedspant nedsættes sikkerhedsstillelsen til halvdelen, det vil sige DKK 15.000.

Årsagen er, at den som har tinglyst virksomhedspant straks efter konkursdekretets afsigelse skal stille en sikkerhed på kr. 50.000 for bobehandlingsomkostningerne. Det står i konkurslovens § 27, stk. 4.

Den pligt for virksomhedspanthaveren til at stille sikkerheden på kr. 50.000 er en følge af beslutningen om at tage virksomhedspant. Sikkerheden er således ikke betinget af, at det er virksomhedspanthaveren selv, der har indgivet konkursbegæringen.

Hvis du er virksomhedspanthaveren, og indgiver begæringen, så skal du stille sikkerhed for halvdelen af de omkostninger som normalt ville blive afkrævet, dvs. typisk kr. 15.000 udover sikkerheden på kr. 50.000. Virksomhedspanthaver er typisk en bank eller lignende, for eksempel Vækstfonden.

Det er uden betydning om virksomhedspantet er stillet til sikkerhed for tredjemands gæld, eller om pantet ikke er blevet slettet ved en forglemmelse, ligesom virksomhedspanthaver ikke kan undgå sikkerhedsstillelsen ved at frafalde sit virksomhedspant. Bordet fanger så at sige, når virksomhedspantet først er taget.

Virksomhedspanthavers pligt til at stille sikkerheden på DKK 50.000 er alene betinget af, at virksomhedspanthaveren den dag skifteretten modtog konkursbegæringen havde tinglyst virksomhedspant i skyldnerens aktiver.