Med oprettelse af en Donnation entre époux (dk: gave mellem ægtefæller eller gaveægtepagt) kan den længstlevende ægtefælle beskyttes mest muligt efter førstafdøde. Hvor ægtepagt af typen Fordelsægtepagt (fr: communauté universelle avec attribution au survivant), kan anvendes i familier med kun fælles eller ingen børn, stiller det sig anderledes i sammenbragte familier, hvor der er børn fra tidligere forhold. Det som så tørt juridisk omtales: særbørn.

Det skal slås fast, at en efterlevende ægtefælle ikke kan hensidde i uskiftet bo, fordi begrebet ikke findes i fransk ret. Desuden skal man være opmærksom på, at fransk arvelov tilstræber markant stærkere beskyttelse til børn end man kender fra Danmark.

Efter fransk ret er ægtefællen ikke tvangsarving. Når afdøde efterlader sig børn fra tidligere forhold, bestemmer den franske arvelov, at længstlevende kan vælge at modtage en ¼-del af boet eller ingen arv, men udelukkende brugsret (fr: nué-proprieté). Den længstlevende får således fremover lov til at bruge afdødes ejendom, fx et hus eller en lejlighed eller den del af ejendommen, der tilhørte afdøde. Samtidig er afdødes børn blevet ejere af afdødes ejendom. Til nærmere uddybning af begrebet brugsret, kan man eksempelvis forestille sig, at mand og kone hver ejer halvdelen af et hus i Frankrig. Den længstlevende vil fortsat være ejer af sine 50% af ejendommen, mens afdødes børn vil komme til at eje de andre 50%. Men længstlevende må bruge hele ejendommen (100%), uden at børnene har adgang. Når børnene er ejere, skal de naturligvis spørges ved beslutninger. Ønsker man som længstlevende at renovere et badeværelse, kan man anmode afdødes børn om at betale halvdelen omkostningerne, men man kan ikke forlange det. Omvendt kan børnene ikke forlange, at skodderne skal males. Ømfindigt kan det være i situationer, hvor længstlevende ønsker at optage lån eller sælge. Her skal afdødes børn meddele accept for lån kan optages eller ejendommen sælges.

Det kan være overraskende for en længstlevende, at det er børnene som bestemmer om de ønsker at modtage arv eller brugsret. Den længstlevende ligger så at sige på pinebænk og afventer børnenes beslutning, for lovbogen Code Civil § 757 dikterer, at i fravær af testamente, fordelsægtepagt eller gaveægtepagt, er det børnene, som bestemmer.

I situationer med særbørn vil et fransk testamente ofte være nyttigt til dels at sikre den længstlevende mulighed for arveadgang til fast ejendom, og dels sikre, at den længstlevende ikke skal afvente afdødes børns beslutning. Testamentet kan indeholde beslutning om, at længstlevende kan vælge mellem brugsret og arv. Længstlevende har valget og kan bestemme, og træffe sin beslutning alt efter der måtte være mest fordelagtigt. Et valg skal først træffes, når den første ægtefælle er død.

Testamenter i Frankrig skal skrives i hånden og indføres i det franske centralregister for testamenter. Et testamente er afdødes ønske om fordeling af formue, og vil som regel blive respekteret, hvis det ikke indeholder dispositioner, som måtte være uforenligt med de franske arveregler eller ordre public. Med som regel sigtes til, at måtte der være en arving som ikke er enig med testamentets indhold, kan vedkommende anlægge sag med påstand om testamentets ugyldighed. Fx med begrundelse i, at afdøde påstås ikke at have vidst, hvad han foretog sig, følte sig presset, blev forført (!) m. m. Der skal en del til for at kunne løfte bevisbyrden, men det ses, at der anlægges sager om testamenters validitet. Trækker en retssag ud, skal man vente i uvished i årevis. Det kan undgås ved, at oprette et særligt testamente; en gaveægtepagt: Donnation entre Epoux foran notaren, dvs. gøre et testamente lovfæstnet (fr: acte authentique). Et sådan begreb kender vi ikke i nordisk ret, for i Skandinavien bruger man ikke en notarinstitution på samme måde som i Frankrig. I Danmark vil en dommerfuldmægtig i Skifteretten påtage sig at bevidne dokumenter, men vedkommende tager ikke stilling til deres indhold. En fransk notar derimod, vurderer indholdet af dokumenter før de sendes til tinglysning, og med hans godkendelse er de per definition korrekte. For at illustrere notarens beføjelser, så har enhver der har oplevet, at ens navn er stavet forkert i et fransk skøde, fx Anne i stedet for Anna, at det ikke kan ændres uden en administrativ proces og en dommers godkendelse.

Oprettes en gaveægtepagt overfor en notar, vil man ikke kunne gøre indsigelser over for dokumentets gyldighed. Selvom om notarer også registrerer almindelige testamenter, vil testamentariske beslutninger, der er indarbejdet i Donnation entre Epoux og underskrevet af notaren per definition ikke kunne anfægtes.

Donnation entre Epoux muliggør at begrænse arv til afdødes børn til mindst muligt efter arvelovens regler og samtidig sikre den længstlevende forvalgsret, dvs. vælge hvilke ting, der ønskes udtaget af den samlede formue (selvsagt inden for størrelsen af den arv, som længstlevende er berettiget til). Det som den længstlevende ikke ønsker, får børnene.

Gaveægtepagten bortfalder af sig selv ved skilsmisse i modsætning til franske testamenter, som fortsat består efter en skilsmisse, med mindre man selv husker at tilbagekalde sit testamente.

Oversigt

Familiesituation: Eet særbarn
- Lovens udgangspunkt: ¼ af arv til ægtefælle
- Donnation entre Epoux: ½ af arv til ægtefælle

Familiesituation: To særbørn
- Lovens udgangspunkt: ¼ af arv til længstlevende ægtefælle
- Donnation entre Epoux: af arv til længstlevende ægtefælle

Familiesituation: Tre særbørn eller flere
- Lovens udgangspunkt: ¼ af arv til længstlevende ægtefælle
- Donnation entre Epoux: ¼ af arv til længstlevende ægtefælle

Familiesituation: Ingen børn, kun svigerforældre
- Lovens udgangspunkt: ½-delen til længstlevende ægtefælle
- Donnation entre Epoux: Det hele (her anbefales Fordelsægtepagt)

Familiesituation: Svigerfar eller svigermor
- Lovens udgangspunkt: ¾-del til længstlevende ægtefælle
- Donnation entre Epoux: Det hele (her anbefales Fordelsægtepagt)

To af samme køn

Donnation entre Epoux kan indtil videre ikke oprettes af registrerede partnere (af samme køn). Retsinstrumentet PACS (Pacte Civile de Solidarité) indeholder skatte- og arvebegunstigende betingelser, men kan ikke sikre den længstlevende såfremt, der måtte være børn.

Kan arrangeres i Danmark eller i Frankrig

Donnation entre Epoux kan enten oprettes for en fransk notar eller etableres i Danmark ved en tosproget fuldmagt, der underskrives på et dansk dommerkontor.

Den franske notar formaliserer herefter fordelsægtepagten efter modtagelse samt et fransksproget certificat de coutume (dvs. et sædvaneskrift om danske ægteskabsregler og formueforhold mellem ægtefællerne), og som udfærdiges af en dansk advokat med fransk ret som rådgivningsområde. Forinden har notaren som regel via den danske advokat, modtaget kopi af pas, dåbs- og vielsesattester samt kopi af skøde for ejendommen eller dens ejendomsattest. Møder man selv op hos en notar uden en franskregistret advokat, må man forvente at måtte afholde udgifter til en autoriseret translatør.

Gaveægtepagten har gyldighed fra tidspunktet for notarens underskrift (attest). Selve dokumentet er først offentligt færdigregistreret et par måneder senere dels i Udlandsregisteret i Nantes og dels i Centralregisteret for Testamenter i nærheden af Aix-en-Provence, men det har ingen betydning for gyldighed.

Bevis for registrering bør naturligvis opbevares, men en udskrift kan i altid rekvireres fra de omtalte registre.

Gaveægtepagten gælder for al fast ejendom i Frankrig, såfremt ægtefællerne er fast bosat i Danmark eller i et andet land. Flytter man senere til Frankrig kan ægtepagten ved en ny notarforretning udvides. Er man fast bosat i Frankrig, oprettes ægtepagten med det samme til at omfatte al formue. Det vil sige, ikke kun gældende for fast ejendom i Frankrig. Gaveægtepagten er fortsat gældende, selvom man sælger sit hus et sted i Frankrig for at købe et andet sted i Frankrig eller sågar i de franske oversøiske departementer (DOM/TOM), fx. Martinique. Der skal ikke etableres en ny ægtepagt ved køb af anden ejendom.

Deres advokat kan varetage opgaven, ligesom denne kan varetage en komplet ekspedition af ægtepagt, som også omfatter notar, notarudgifter, franske registreringer, oversættelser og korrespondance.