Reglerne om hævd findes i Danske Lov fra 1683, der stadig er gældende på dette punkt.
Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant eller i Forlæning, eller i Forsvar.
Kort fortalt betyder hævd, at man med tiden har fået en ret over en andens ejendom, selv om det ikke er aftalt med den anden.
Man skelner mellem flere former for hævd:
- BRUGSHÆVD kan man vinde ved fx at have benyttet en vej eller sti over naboens ejendom i mange år uden at naboen har skredet ind. Har man vundet brugshævd, kan man få færdselsretten tinglyst som en servitut på naboejendommen.
- EJENDOMSHÆVD betyder, at man kan få tinglyst en egentlig ejendomsret til et areal, som man alene har benyttet i mange år. Hegnet, som man troede stod i skellet, står i virkeligheden 5 meter inde på naboens grund.
En række betingelser skal være opfyldt for, at man kan vinde hævd.
I nogle tilfælde kræves det, at ejeren, eller de skiftende ejere, af en ejendom har rådet i mindst 20 år over naboejendommen eller dele af den, for at hævd kan vindes. I andre tilfælde er 20 år ikke nok; her kræves alderstidsråden, dvs. så længe som selv gamle folk på egnen kan huske.
Sommerhusområder har mange steder en karakter, hvor hævdsspørgsmål lettere opstår end i fx et traditionelt villakvarter.
Så vær opmærksom hvis din korte vej til havet er en sti over nabogrunden. Eller omvendt.
