Oprettelse af et testamente er afgørende, hvis du ønsker at have indflydelse på, hvordan arven efter dig skal fordeles. Med et testamente kan du fordele din arv på en anden måde, end arveloven bestemmer, og det kan have stor økonomisk betydning for dine arvinger. Her er nogle opmærksomhedspunkter samt nogle overvejelser du kan gøre dig, hvis du ønsker at oprette et testamente:

 

Hvem skal arve dig?

Hvis man ikke har lavet et testamente, så bestemmer arveloven, hvem der er arvinger, og hvordan et dødsbos værdier skal fordeles. 

Hvis du har nogle specifikke ønsker til fordelingen af din arv, vil det derfor være en god ide at få det skrevet ned i et testamente. 

Det kan eksempelvis være, at du:

  • ikke er gift, men har en samlever, du ønsker at sikre. 
  • ønsker at sikre din ægtefælle økonomisk mulighed for selv at kunne vælge, om denne vil skifte ved din død.
  • har børn fra tidligere forhold, som du ønsker skal arve mere eller mindre, end hvad arveloven foreskriver.
  • ønsker at betænke en særlig bekendt, familiemedlem, forening eller organisation.

 

Tvangsarv

Når du opretter testamente, skal du være opmærksom på, om du efterlader dig tvangsarvinger. 1/4 af din formue udgør det, der kaldes tvangsarv. Det er dine eventuelle tvangsarvinger (ægtefælle og/eller livsarvinger), der har ret til denne. De resterende 3/4 af din formue er din friarv, som du selv kan råde over ved testamente. 

Tvangsarven kan endvidere begrænses beløbsmæssigt, men dette er dog kun muligt at gøre i forhold til børn (livsarvinger) og ikke ægtefællen. Hvis du efterlader dig en større millionformue, kan du bestemme, at dine livsarvinger maksimalt skal arve 1.000.000 kr. efter dig, uanset at tvangsarven ellers ville have været et større beløb. Denne begrænsning af tvangsarven pristalsreguleres hvert år, og i 2023 udgør beløbet 1.410.000 kr.

 

Båndlæggelse og særeje

Du kan vælge at båndlægge arven til dine livsarvinger. Dette vil være mest aktuelt, hvis du efterlader dig mindreårige børn, eller har en større formue. 

Du kan også vælge, at arven skal tilhøre modtageren som særeje. Det kan eksempelvis være, hvis du ønsker, at dine børn ikke skal dele arven fra dig med en eventuel ægtefælle i tilfælde af separation/skilsmisse eller ved død. Du kan selv vælge, hvilken type særeje det skal være. 

Artiklen er skrevet af advokat Søren Ingerslev og seniorjurist Frederikke Hagen Berg