Har kurator startet en sag, hvor det påstås at du skal pålægges konkurskarantæne? Så skal du reagere, for ellers kan du ikke være medlem af ledelsen af bla. et ApS, et IVS og et A/S i 3 år.
Det er ikke korrekt, når skifteretten skriver, at du i en sag om påstået konkurskarantæne skal henvende dig til retten for at få en advokat. Du har frit advokatvalg, og det offentlige betaler salæret i første omgang.
Påstand om manglende eller mangelfuld bogføring
Har kurator nedlagt påstand om konkurskarantæne blandt andet som følge af fejl i din bogføring? Du har ret til selv at vælge din advokat.
Mange af de sager vi får ind, hvor advokaten for konkursboet påstår konkurskarantæne angår påstande om manglende eller mangelfuld bogføring, som en del af begrundelsen for at pålægge karantæne.
Din advokat skal også være opmærksom på, at sagen skal ses i sammenhæng med andre omstændigheder. For eksempel hvis der ikke foreligger ulovlige ejerlån til selskabet eller overtrædelser.
Betænkning om konkurskarantæne
I forhold til sager om konkurskarantæne, hvor kurator støtter anmodningen på manglende bogføring, overtrædelse af bogføringsloven eller manglende bogføringsmateriale skal din advokat være opmærksom på, at selv i tilfælde, hvor bogføringsmaterialet er bortkommet kan der være en god forklaring på dette.
I tilfælde, hvor materialet eksisterer, men at der i en periode op til konkursen ikke har været foretaget løbende eller korrekte registreringer så det såkaldte transaktionsspor og kontrolspor kan følges, vil der også ofte være forståelse for det, da en leder i disse tilfælde er tvunget til at prioritere. Ofte kan konkurskarantæne undgås, hvis din advokat argumenterer sagen rigtigt.
Herudover vurderer vi også de andre elementer af sagen, og påpeger, at der skal meget til før kurator kan løfte bevisbyrden for, at forretningsførelsen har været groft uforsvarlig. Risiko er en del af enhver erhvervsvirksomhed, og ingen er tjent med at konkurskarantæne skal indsnævre din erhvervsfrihed i tilfælde, som mere handler om bagklogskab end dårlig ledelse.
Stråmand i sager om konkurskarantæne
En af de oftest forekommende årsager til sager med påstand om konkurskarantæne er, når en person har været registreret som medlem af ledelsen, typisk som direktør, men uden at have deltaget i ledelsen af virksomheden. Her farer kuratorer ofte frem med betegnelser som stråmand og lignende. I en sådan sag, hvor du har været registreret som medlem af ledelsen i Erhvervsstyrelsens IT-system/register, men uden at deltage i driften skal din advokat være særlig opmærksom.
Som loven er formuleret skal kurator nemlig i disse situationer løfte en særlig tung bevisbyrde førend du kan pålægges konkurskarantæne i op til 3 år. Din advokat skal i sager om konkurskarantæne som følge af at du er påstået stråmand være særligt opmærksom på, om du reelt har accepteret at blive registreret som medlem af ledelsen og om du måske har sagt fra på et tidspunkt undervejs. For i de såkaldte lovbemærkninger til lovforslag om konkurskarantæne fremgår følgende:
Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første den, der i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system har været registreret som medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller som direktør, hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været stråmand, således at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i givet fald som udgangspunkt påhvile den, der i Erhvervs og Selskabsstyrelsens it-system er registreret som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, at sandsynliggøre, at den pågældende ikke havde accepteret hvervet (registreringen).
Konkurslovens § 157 er sålydende:
Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget (vores understregning) i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.
Stk. 2. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.
Som det fremgår så skal der i disse tilfælde argumenteres for, at du ikke de facto har deltaget i ledelsen. Dette hænger sammen med lovbemærkningerne til det lovforslag, der indførte reglerne om konkurskarantæne (lovforslag til lov om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven fremsat 30. januar 2013):
https://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l131/html_som_fremsat.htm
Som du også kan se i ovennævnte link, så hedder det i bemærkningerne til § 157:
Deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter for det første den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været stråmand, således at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person.
Men uanset disse bemærkninger, så er ordlyden af loven skrevet langt mere snævert.