Konkurskarantæne betyder at personer, der har været en del af ledelsen i et selskab, som er gået konkurs, kan forbydes fremover at være en del af ledelsen i et selskab i en periode.

Formålet er at sikre, at personer, der har udført det som loven kalder groft uforsvarlig forretningsførelse, ikke straks igen kan starte en ny virksomhed i selskabsform eller deltage i ledelsen af selskaber.

Eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse kan være:

Manglende betaling af moms og A-skatter

Manglende overholdelse af bogføringslovens regler om bogføring og opbevaring af bogføringsmateriale

Salg af virksomhedens aktiver til underpris

Fortsættelse af virksomhedens drift selvom det måtte indses, at fortsættelse vil påføre kreditorerne betydeligt tab.

Helt konkret betyder det at personen, der har fået konkurskarantænen pålagt, får forbud mod at være en del af ledelsen af en virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Personen bliver registreret i et register, som dog ikke er offentligt tilgængeligt. Det vil altså sige, at man ikke må være i ledelsen af et A/S, ApS eller IVS.

Hvordan kan man blive idømt konkurskarantæne?

Det er kurator, der foretager undersøgelser af forholdene i konkursboet og laver en indstilling til Skifteretten om konkurskarantæne. Herefter beslutter Skifteretten i sidste ende, om konkurskarantænen skal pålægges eller ej. En afgørelse fra Skifteretten om konkurskarantæne kan indbringes for landsretten, hvis man er uenig i afgørelsen. Som udgangspunkt vil en konkurskarantæne blive pålagt for en periode på 3 år. Hvis kurator mener at du skal pålægges konkurskarantæne, vil du blive stævnet ved skifteretten. Du har i den anledning krav på at få en advokat beskikket for dig. En advokatbeskikkelse betyder, at statskassen i første omgang betaler for advokatbistanden til dig. Hvis du bliver idømt konkurskarantæne, vil du som oftest også blive dømt til at betale omkostningerne for sagen både din beskikkede advokat og kurator.