Natur, miljø og omgivelser betyder meget for rigtig mange. Nok særligt når det kommer til det område, hvor vi bosætter os. Det har derfor også ofte stor indvirkning og betydning når der eksempelvis vedtages lokalplaner, gives tilladelser og meddeles dispensationer, der påvirker natur, miljø og omgivelser.
I Elmann er vi ofte i kontakt med klienter, der på den ene eller anden måde er påvirket af myndighedernes afgørelser vedrørende naturen, miljøet og omgivelserne i både snæver og bred forstand. Ofte kan det dog være en udfordring at få prøvet spørgsmålene, der mødes med en påstand om afvisning grundet manglende søgsmålskompetence.
Kredsen af søgsmålskompetente er generelt blevet større over tid, men det hænder alligevel stadig ofte, at borgere bliver udfordret på dette punkt. I nogle tilfælde begrundes det eksempelvis med, at borgeren ikke har været klageberettiget i det administrative system.
Til illustration er det efter naturbeskyttelsesloven adressaten for myndighedens afgørelse, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond, lokale foreninger og organisationer med væsentlig interesse i afgørelsen og landsdækkende foreninger og organisationer med natur og miljø som hovedformål eller med væsentlige rekreative interesser, der er klageberettigede.
Begreberne søgsmålskompetence og klageberettigelse bruges til tider i flæng. Det er imidlertid ikke en forudsætning for søgsmålskompetence ved domstolene, at sagsøger også har været klageberettiget i det administrative system. Denne forskel muliggør, at eksempelvis også berørte naboer i nogle tilfælde kan indlede sager myndighedernes afgørelser ved domstolene.
Dét blev understreget i en nyere dom fra Østre Landsret, hvor naboer til en ejendom, hvorpå der ønskedes etableret en minkfarm, havde retlig interessere i at få prøvet, om etablering af minkfarmen krævede fredningsdispensation.
Det kan derfor i nogle tilfælde godt betale sig at indlede en sag, selvom man ikke har kunnet klage over afgørelsen i det administrative system.
Artiklen er skrevet af Henrik Græsdal og Sille Willer Christensen.