I en konkurs indgår typisk alle aktiver og ejendomme, som tilhører den virksomhed, der er gået konkurs. Dette kan omfatte fysiske aktiver såsom bygninger, maskiner og inventar, såvel som finansielle aktiver såsom bankkonti, investeringer og kundefordringer.
Aktiver, som er pantsat som sikkerhed for lån eller andre forpligtelser vil normalt ikke indgå i konkursen, men kan udtages af panthaver. Særlige regler gælder dog ved fast ejendom, hvor salget typisk håndteres af konkursboet, og hvor konkursboet kan vælge at blokere for en tvangsauktion i 6 måneder, hvis formålet er at opnå en bedre pris i fri handel til gavn for de almindelige kreditorer.
Derudover kan aktiver, der er overdraget til tredjeparter ved omstødelige dispositioner også indgå i konkursen, enten efter påkrav eller efter en omstødelsessag.
Efter at konkursen er erklæret, vil aktiverne blive værdisat, og derefter vil de blive solgt for at tjene til delvis fyldestgørelse af de kreditorer, der er berørt af konkursen.
Hvis der er nogen midler tilovers efter at have betalt kreditorerne, vil disse midler normalt blive udbetalt til de tidligere ejere eller aktionærer, hvis der er nogen resterende aktiver tilbage. Dette er klar undtagelsen, men kan forekomme.
Ved en personlig konkurs gælder det, at skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen. Det står i konkurslovens § 33.