Ved afsigelsen af konkursdekretet mister konkursboet retten til at overdrage eller opgive sine ejendele.

Skyldneren mister også retten til at modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

Det er vigtigt, at du ikke disponerer over dine aktiver, hvis du er i risiko for konkurs eller under konkurs. Det kan være skyldnersvig efter straffeloven eller lede til såkaldt omstødelse.

Konkursen bekendtgøres i Statstidende. Efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er bekendtgjort i Statstidende har konkursen virkning for enhver. Indtil dette tidspunkt gælder konkursen kun over for dem, som kendte eller burde kende konkursen.

Man kan faktisk godt være i god tro i den forstand, at man fortsat ikke er bekendt med, at en konkurs er indtrådt selv efter udløbet af det døgn, hvor konkursen har været bekendtgjort i Statstidende. Rent retligt er en sådan god tro ligegyldig, fordi konkurslovens § 30 er valgt formuleret sådan, at den rent teknisk er meget nem at arbejde med for en advokat, som er kurator.

Hvor behandles konkurs?

En konkursbegæring behandles i skifteretten. Skifteretten er i Storkøbenhavn en afdeling af Sø- og Handelsretten i Amaliegade i København. I alle andre retskredse er det en afdeling af den lokale byret. Både en egenbegæring om konkurs og en kreditorbegæring skal indleveres der, hvor skyldneren driver sin virksomhed. Det kaldes et erhvervsværneting. Anlægges sagen ved en forkert ret, så har retten pligt til at henvise til den ret, som er den rigtige. Det har ingen betydning for konkurslovens frister. Hvis skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed, så skal begæringen indgives til den retskreds, hvor han bor. Det kaldes der, hvor skyldneren har hjemting.

Værdipapirer og tinglysning

Reglerne om værdipapirer og om tinglysning eller anden registrering kan have betydning for, at en kreditor skal have udleveret et aktiv forud for de andre kreditorer. Det mest almindelige eksempel er realkreditinstituttet der har pant i ejendommen, eller banken som har virksomhedspant i en række af virksomhedens øvrige aktiver.
Det har i praksis den betydning, at en køber som i god tro får tinglyst et køb af konkursboets ejendom forud for at konkursen tinglyses vinder ret. Det sker dog sjældent i praksis, fordi det følger af tinglysningslovens § 13, at i tilfælde af bl.a. konkurs skal skifteretten foranledige meddelelse herom tinglyst, når kurator eller bobestyrer meddeler skifteretten, at boet omfatter fast ejendom. I praksis gør skifteretten det ofte af sig selv, men når vi er kurator, så sikrer vi, at det sker.

Hvis en erhverver i god tro efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev offentliggjort i Statstidende får fat i et omsætningsgældsbrev fra konkursboet, så vinder han også ret på grund af det særlige system i Gældsbrevsloven.

Udlæg og arrest

Konkurs har også den virkning, at udlæg eller arrest ikke kan foretages i de aktiver, som er omfattet af konkursen.

Arrest foretaget inden konkursen bortfalder, og brugspanteret efter retsplejelovens kapitel 54 kan ikke udøves efter konkursdekretets afsigelse. I praksis bruges brugspant stort set kun ved landbrugsejendomme. Det er fordi, at panthaverne skal have ret til at overtage bestyrelsen af ejendommen, så afgrøderne og dyr mv. ikke står upasset hen. Det vil have væsentlige negative konsekvenser for værdien og efter omstændighederne være dyremishandling.

Tilbageholdsret

Det skal også nævnes, at der gælder særlige regler gælder for den, som har tilbageholdsret i boets ejendele. De regler står i konkurslovens § 31, stk. 2.

Heraf følger, at den som har en gyldig tilbageholdsret fortsat kan søge fyldestgørelse i de genstande, som er omfattet af tilbageholdsretten. I den her situation kan kreditor få dom for kravet, gøre udlæg i aktivet omfattet af tilbageholdsretten, få det solgt på tvangsauktion og søge sig fyldestgjort i det. Kurator kan dog vælge at betale fordringen, og så få udleveret aktivet.