Få tænker over, hvornår der opstår et juridisk sameje, og hvilken betydning det kan have at indgå i et sameje, hvis man bliver uenige. Et centralt problem som også er omdrejningspunktet for denne artikel er, hvordan man kommer ud af et sameje, hvis den ene part ikke længere ønsker at eje aktivet.
Et sameje opstår, når en eller flere personer ejer et aktiv sammen. Det kan både være et ugift par, søskende, ægtefæller eller en hvilken som helst anden sammensætning af personer. Der er derfor en stor del af befolkningen, som har et eller flere samejeforhold. Der vil ofte være tale om sameje af et hus, en lejlighed eller måske et sommerhus, men samejet kan i princippet vedrøre alle former for aktiver.
Hvis der foreligger et sameje mellem to eller flere personer, opstår spørgsmålet om, hvordan dette opløses, såfremt en part ikke længere ønsker at eje aktivet. Udgangspunktet er, at hvis der ikke er aftalt en løsning, og parterne ikke kan blive enige, må samejet opløses gennem en sag i fogedretten eller skifteretten ved frivillig auktion. Dette kan både være en lang og omkostningstung proces.
Hertil kommer, at et salg ved frivillig auktion typisk ikke vil være lige så indbringende som salg på det frie marked. Når man kombinerer en formentlig lavere salgspris med, at der typisk er mange udgifter forbundet med den frivillige auktion, er denne løsning samlet set ikke særlig favorabel. Ikke desto mindre er frivillig auktion den eneste mulighed, når parterne i et sameje ikke på forhånd har aftalt, hvordan samejet opløses.
Der findes ingen regler for opløsning som parterne i et sameje kan støtte sig til. Det er derfor vigtigt på forhånd at tage stilling til og opstille vilkår for, hvordan samejeforholdet skal reguleres. Dette kan gøres ved at udarbejde en samejekontrakt, som regulerer forholdene for samejet, herunder hvordan det skal håndteres, når en part ønsker at sælge. På den måde undgår man den langsommelige og dyre proces ved frivillig auktion.
