Byggebranchen har de seneste år været præget af et højt antal konkurser, herunder også blandt nogle af branchens største spillere. Mange bygherrer har derfor på den hårde måde måtte sande, hvorfor det er uhyre vigtigt at sikre sig bedst muligt mod sin entreprenørs konkurs.
Hvad kan du gøre som bygherre?
Nedenfor følger en række forhold, du som bygherre bør overveje, når du indgår aftale med entreprenøren. Det samme gør sig gældende for dig, der som hovedentreprenør indgår aftaler med underentreprenører.
- Arbejdsgarantien
Indenfor byggebranchen er det sædvanlig praksis, at bygherre stiller krav om, at entreprenøren stiller en arbejdsgaranti i overensstemmelse med AB-reglerne i form af en bankgaranti. Med arbejdsgarantien stiller entreprenøren sikkerhed for, at denne opfylder sine forpligtelser i henhold til den indgåede entrepriseaftale.
Misligholder entreprenøren aftalen, kan bygherren kræve dækning under garantien, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs.
Det er dog ikke et hvilket som helst krav, der kan søges dækket under arbejdsgarantien.
Du kan som bygherre ikke forvente dækning under garantien, hvis du har ydet bevidst likviditetsforstrækning til entreprenøren, dvs. du har reelt ydet et lån til entreprenøren eller blot foretaget betalinger udover værdien af stadiet på entreprenørens arbejde.
Du bør derfor som bygherre være varsom med at foretage betaling til entreprenøren udover, hvad der svarer til det aktuelle stade på entreprisen, idet et tilbagebetalingskrav ikke kan forventes dækket under arbejdsgarantien, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs.
- Forudbetalingsgaranti og individualisering
Såfremt entreprenøren kræver betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren, men endnu ikke leveret på byggepladsen, kan du som bygherre efter reglerne i AB kræve, at entreprenøren stiller sikkerhed for levering. Sikkerheden skal svare til den fulde købesum for materialerne.
Derudover kan det i tilfælde af leverandørens konkurs være en fordel også for dig som bygherre, hvis du desuden har stillet krav om, at der skal ske individualisering af de købte materialer hos den pågældende leverandør, dvs. at materialerne henstilles adskilt fra øvrigt materiel og markeres som tilhørende entreprenøren.
- Tilbagehold
Endeligt kan og bør du som bygherre sørge for at foretage tilbagehold i entreprisesummen, hvis der konstateres mangler ved det udførte arbejde. Det tilbageholdte beløb skal først frigives til entreprenøren, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpes manglerne ikke, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs, kan det tilbageholdte beløb anvendes til udbedring af manglerne.
Likviditet er dog ofte altafgørende i byggesager, og entreprenøren kan derfor have stærkt brug for den løbende betaling for at kunne fortsætte arbejdet.
Derfor opstår spørgsmålet, om du som bygherre kan undlade at foretage tilbagehold i entreprisesummen trods konstaterede mangler, og i stedet henholde dig alene til arbejdsgarantien som sikkerhed, jf. ovenfor.
Det korte svar herpå er nej.
Som bygherre har du en tabsbegrænsningspligt over for den, der har stillet garantien. Er det muligt at foretage tilbagehold, bør du derfor gøre dette. Udøves der ikke tilbagehold trods konstaterede mangler, risikerer du at miste dækningen under arbejdsgarantien for det beløb, der kunne og burde være udøvet tilbagehold med.
Artiklen er skrevet af advokaterne Thomas Heintzelmann og Susan Lund Danielsen.
