Formildelse af retspraksis
Reglerne om konkurskarantæne kom for cirka 10 år siden, og i begyndelsen blev der pålagt karantæne hvis blot gælden til skattemyndighederne var i et niveau af DKK 300.000 eller mere. Retspraksis er i de seneste år blevet kraftigt formildet.
Det kan nok bedst illustreres ved en afgørelse fra Højesteret fra 21. december 2022. I sagen overførte ledelsen DKK 1,3 mio til skævdeling af kreditorerne. Overførslen fandt sted samme dag som konkursdekretet blev afsagt. Derudover var der påstande om at dele af ledelsen var stråmand. Alligevel nåede Højestereret frem til, at der ikke skulle pålægges konkurskarantæne
Det betyder med andre ord, at selv en erkendt eller åbenlys stråmandskonstruktion ikke længere nødvendigvis er nok til at pålægge konkurskarantæne. Det skal din advokat være bevidst om.
Højesteret lagde vægt på, at registreringen af den påståede stråmand ikke havde til formål at skjule identiteten på den person, som reelt udøvede bestyrelsesformandens beføjelser. Derfor var Højesteret af den opfattelse, at registreringen adskilte sig fra mere grove tilfælde af egentlig stråmandsvirksomhed.
Hvem kan pålægges konkurskarantæne
En konkurskarantæne kan pålægges en person, der har været involveret i en konkurs som enten direktør, bestyrelsesmedlem, eller en person med væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. En konkurskarantæne kan også pålægges personer, der har overtrådt reglerne om bogføring, årsregnskaber og revision.
De mere præcise kriterier for at pålægge konkurskarantæne
De mere præcise kriterier for at pålægge konkurskarantæne fremgår af konkurslovens § 157, stk. 2.
Det afgørende er om der er tale om groft uforvarlig forretningsførelse.
Følgende skal i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:
1) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
2) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse.
3) At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne.
4) At den som har været registreret som ledelsesmedlem har overladt ledelsen til en anden (konkurskarantæne til stråmanden).
5) At den som reelt har varetaget ledelsen ikke har været registreret som ledelsesmedlem (konkurskarantæne til den som har etableret stråmandskonstruktionen).
6) At den pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.
7) At et ledelsesmedlem ikke har udleveret relevante oplysninger om selskabet og/eller det lovpligtige materiale til kurator (især bogføringen, herunder eksterne bilag for udgifterne) efter konkursens indtræden.
Den tidsmæssige grænse
Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende i denne periode har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.
Omfattet er dog også, hvis man har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen, dvs. i praksis lidt mere end 1 år fra konkursdatoen.
Varighed af en konkurskarantæne
Konkurskarantæne pålægges som udgangspunkt for for 3 år.
Konkurskarantæne kan dog pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder, herunder det pågældende ledelsesmedlems forretningsførelse eller dennes personlige forhold, taler herfor.
Hvor ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan konkurskarantænen helt bortfalde.
Det er vigtigt at din advokat også er opmærksom på disse muligheder for formildelse.
Konkurskarantæne kan dog også efter omstændighederne pålægges for 5 år, hvis den forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles groft uforsvarlig.
Er den, som påstås konkurskarantæne pålagt, tidligere pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne.
Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige afgørelse.
Det er Konkursloven, der fastlægger reglerne for konkurskarantæne i Danmark. Konkurskarantæne kan kun pålægges efter en konkursbehandling, hvor der er fastslået årsagen til konkursen og personens rolle i denne.
Virkningen af konkurskarantæne
Den, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Hvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af konkurskarantæne, er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i afgørelsen om konkurskarantæne, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
I de tilfælde, hvor konkurskarantænen pålægges for en længere periode end 3 år, kan det bestemmes, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
