Med de nye rekonstruktionsregler indføres muligheden for at begære forebyggende rekonstruktion. Den tidligere rekonstruktionsproces skal medvirke til, at skyldnere, der er i økonomiske vanskeligheder, men endnu ikke er insolvente, kan igangsætte en procedure som giver mulighed for at fortsætte driften.
De nye regler bestemmer, at skifteretten kan træffe bestemmelse om nedlæggelse af fyldestgørelsesforbuddet. Når skifteretten har truffet bestemmelse om nedlæggelse af fyldestgørelsesforbuddet, har fordringshaverne ikke mulighed for at foretage individualforfølgning over for skyldneren. Denne proces sikrer, at der skabes ro omkring den forebyggende rekonstruktionsbehandling.
I relation hertil, er det desuden indført, at når skyldneren anmoder om fyldestgørelsesforbud, da skal skifteretten også anse det som en anmodning om beskikkelse af rekonstruktør. Der vil således ikke kunne meddeles et fyldestgørelsesforbud under forebyggende rekonstruktionsbehandling uden, at der samtidig beskikkes en rekonstruktør.
Retsvirkningerne af fyldestgørelsesforbuddet er blandt andet, at arrest og udlæg foretaget før fristdagen bortfalder, når skifteretten stadfæster et rekonstruktionsforslag. Endvidere kan skyldnerens ejendom ikke tages til brugeligt pant af en panthaver, efter der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, og et allerede etableret brugspanteforhold ophører således også. Desuden kan rådighedsberøvelse på grundlag af udlæg ikke iværksættes, og en allerede iværksat rådighedsberøvelse ophører.
Ovenstående skal som nævnt sikre ro om den forebyggende rekonstruktionsbehandling, og formålet er således at genskabe skyldnerens virksomhed, og dermed sikre at denne, trods de økonomiske vanskeligheder, kan fortsætte driften.
