Når en virksomhed går konkurs, er det et bærende princip, at virksomhedens aktiver gøres i penge og fordeles ligeligt mellem virksomhedens kreditorer. Hvis der ikke er penge nok i boet til indfrielse af alle kreditorer, får kreditorerne som udgangspunkt samme andel (dividende) af boets aktiver.
Konkursloven har en række regler, der udstrækker dette princip om ligelig fordeling bagud i tid altså til tiden før konkursen. Det betyder, at parter, der på en eller anden måde har fået en fordel frem for andre, i visse situationer skal tilbagelevere denne fordel til konkursboet, hvorefter fordelsbeløbet deles ligeligt mellem kreditorerne.
Konkursloven udmønter dette gennem reglerne om omstødelse, der giver et konkursbo ret til på visse betingelser at omstøde dispositioner, der er foretaget før konkursen. Det er meget betegnende, at omstødelse på engelsk benævnes claw back, altså at konkursboet har ret til at kradse midler tilbage til konkursboet, hvis midlerne er tilgået en part som en fordel, der kan omstødes.
Konkursloven nævner en række eksempler på dispositioner, der kan omstødes.
Typeeksemplet er gaver. Hvis en virksomheds ejer relativt tæt på konkurs ud af virksomhedens midler giver fx sin ægtefælle en gave i form af en bil til kr. 100.000, så vil gaven ofte kunne omstødes med den virkning, at ægtefællen må tilbagelevere bilen (eller betale kr. 100.000) til konkursboet. Omstødelse kan også ske selv om gaven er pakket ind eller søgt camoufleret, fx hvis bilen til kr. 100.000 er solgt til ægtefællen til kr. 55.000. I det tilfælde svarer den omstødelige gave til underprisen eller kr. 45.000.
Generelt vil kurator i et konkursbo være opmærksom på de dispositioner, der er foretaget mellem virksomheden og dens ledelse/ejerkreds/nærtstående, og reglerne om omstødelse giver konkursboet videre mulighed for at omstøde overfor denne kreds.
Der vil også kunne ske omstødelse overfor parter, der ikke er omfattet af den nævnte kreds. Et eksempel herpå er en kreditor, der har fået betaling umiddelbart før konkursen. Det kan også være en bank, der har fået nedbragt kassekreditten eller sikret sig pant lige før lukketid. Men dispositioner, der sker til fordel for ikke-nærtstående, er vanskeligere at omstøde for konkursboet.
Hvor langt bagud i tid kan et konkursbo så gå? Det afhænger i første række af, om den begunstigede var nærtstående med virksomheden. Hvis det ikke er tilfældet er udgangspunktet i konkursloven, at konkursboet kan omstøde dispositioner 3 måneder bagud i tid. De tre måneder regnes fra den såkaldte fristdag, der normalt er den dag, hvor der blev indgivet konkursbegæring mod virksomheden.
Hvis omvendt den begunstigede er nærtstående med virksomheden forlænges perioden til 1-2 år.
Endelig indeholder konkursloven en opsamlingsregel i § 74, der tidsubegrænset giver konkursboet mulighed for at omstøde såkaldte utilbørlige dispositioner, hvis dispositionen er foretaget mens virksomheden var insolvent. Det kræves dog yderligere, at den begunstigede part både indså, at dispositionen var utilbørlig og at virksomheden var insolvent.
Denne mini-gennemgang af omstødelsesreglerne viser, at man både som nærtstående og ikke-nærtstående kan være i risiko for at blive mødt med et omstødelseskrav, hvis man har disponeret i forhold til en virksomhed, der senere går konkurs.
Det er dog langt fra alle dispositioner, der er i risiko for omstødelse, og der er også mulighed for at tilrettelægge dispositioner med en truet virksomhed på måder, der begrænser omstødelsesrisikoen.
