Krav om arbejdsgiveres registrering af deres medarbejderes arbejdstid bliver en realitet per 1. juli 2024, hvis Folketinget vedtager det nyligt fremsatte lovforslag om ændring af arbejdstidsloven.
Pligt til Registrering
Lovforslaget indebærer øvrige ændringer af arbejdstidsloven, men den ændring, der rammer arbejdsgiverne bredt, er den ny pligt for arbejdsgivere til at indføre et system, der muliggør registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.
Ændringsforslaget er aktualiseret af den såkaldte Deutsche Bank-sag, hvor EU-Domstolen fastslog, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.
Hvad skal arbejdsgiverne gøre nu?
Erindring om tung GDPR-implementering og senest NIS-2 m.v. har ledt til flere klienters spørgsmål om, hvorvidt de nu står over for en tilsvarende omfattende opgave. Til det er svaret nej.
Det er vores opfattelse, at registreringspligten, og herunder kravet om at medarbejderne skal kunne tilgå egne oplysninger i registreringssystemet, for mange virksomheders vedkommende kan løses relativt ressourceneutralt gennem anvendelse af virksomhedens eksisterende systemer eller ved et simpelt Excel set-up. Det står nemlig arbejdsgiverne frit for, hvordan de vil indrette et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, naturligvis med respekt for GDPR-reglerne.
Lovforslaget indebærer i øvrigt en mulighed for at undtage visse medarbejdertyper (de såkaldte selvtilrettelæggere) fra reglerne om registreringspligt. Hvis en medarbejder undtages fra reglerne, skal det fremgå af den pågældende medarbejders ansættelseskontrakt.
Artiklen er skrevet af advokaterne Lars Sundtoft Madsen og Anne Diness
