I mange erhvervslejekontrakter er det aftalt, at huslejen kan reguleres årligt i henhold til udviklingen i Danmarks Statistiks Nettoprisindeks. Sådanne aftalte reguleringer er ofte kombineret med minimums-og/eller maksimumsbegrænsninger.
Indtil de forestående voldsomme stigninger i nettoprisindekset er det vores erfaring, at huslejereguleringer i en række erhvervslejeforhold ikke altid er opkrævet, f.eks. fordi udlejer ganske enkelt ikke har været opmærksom på at regulere lejen løbende.
I konsekvens af de forestående store stigninger oplever vi i stigende grad at få spørgsmål fra både udlejere og lejere om, hvorvidt udlejer har mulighed for at regulere lejen med tilbagevirkende kraft, og dermed undgå at gå glip af ikke tidligere-opkrævede reguleringer.
Retsstillingen beror i vid udstrækning alene på parternes aftale, og ofte indeholder erhvervslejekontrakten ingen stillingtagen til konsekvensen af, at udlejer ikke har reguleret lejen løbende.
Når intet andet er aftalt, er udlejer som udgangspunkt berettiget til at regulere lejen med tilbagevirkende kraft overfor lejer. Denne ret er dog begrænset af forældelsesloven, da glemte reguleringer kan være så gamle, at kravet på disse er forældet. Derudover kan udlejer have mistet sin ret til at regulere lejen med tilbagevirkende kraft ud fra en passivitetsbetragtning.
Hvorvidt udlejer kan regulere lejen med tilbagevirkende kraft herunder med hvor meget, kan være af stor betydning for både udlejer og lejer, og skal vurderes konkret fra sag til sag.
Artiklen er skrevet af advokaterne Jesper Ganzhorn Ørskov og Christian Homaa
