Den 1. juli 2024 forventes lov om tidsregistrering at træde i kraft. Loven stiller krav om, at alle arbejdsgivere giver deres medarbejdere mulighed for at registrere deres arbejdstid gennem et tidsregistreringssystem, der kan dokumentere medarbejdernes arbejdstid.
Hvad er lovens formål
Loven skal sikre, at arbejdsgivere overholder de allerede lovpligtige regler om arbejdstid i arbejdsdirektivet fra 2003, som blandt indeholder regler om maksimal ugentlig arbejdstid, medarbejdernes krav på hviletimer, samt medarbejderes krav om én ugentlig fridag.
Hvad skal tidsregistreringssystemet kunne?
Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Systemet skal være i stand til at måle den daglige og ugentlige arbejdstid og oplysningerne skal være frit tilgængelige for medarbejderne. Loven stiller desuden krav om, at oplysningerne gemmes i 5 år.
Hvad kommer loven til at betyde for arbejdsgivere?
Loven stiller krav til arbejdsgivere, om at implementere et tidsregistreringssystem i overensstemmelse med de ovenstående krav senest ved lovens ikrafttræden.