Som udgangspunkt har ægtefæller fælleseje, hvilket betyder, at ægtefællerne skal dele deres aktiver mv. ligeligt ved separation, skilsmisse og død. Ægtefæller har dog mulighed for at bestemme, at nogle af eller alle deres aktiver i stedet skal være særeje. Særejeaftaler mellem ægtefæller kræver, at ægtefællerne er enige om særeje samt at særejeaftalen indgås ved ægtepagt. Herudover kan man oprette særeje ved, at det i et testamente er bestemt, at arven skal tilhøre modtageren som særeje, og endelig kan særeje bestemmes i et gavebrev.
Der findes i Danmark tre typer særeje:
- Skilsmissesæreje, som medfører, at hver ægtefælle ved formuedeling i tilfælde af separation eller skilsmisse beholder sin egen formue, mens formuen ellers deles ved førstafdødes bortgang.
- Fuldstændigt særeje, hvor hver ægtefælle (eller en ægtefælles dødsbo) ved formuedeling i forbindelse med separation, skilsmisse eller den enes død beholder sin egen formue. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo.
- Kombinationssæreje, der er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at der, som ved skilsmissesæreje, er særeje ved separation og skilsmisse, og at særejet ved død bliver til fælleseje for afdøde, mens længstlevendes kombinationssæreje bliver til fuldstændigt særeje.
Udover at man kan vælge mellem de tre nævnte særejetyper, er det muligt at begrænse særejet yderligere ved
- genstandssæreje, som er ensbetydende med, at særejet er begrænset til et eller flere aktiver, eksempelvis at særejet kun gælder den ene ægtefælles bil.
- erhvervelsessæreje, hvor en del af den ene ægtefælles formue er særeje, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Det kan eksempelvis aftales, at alt hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse skal være særeje, men at alt, hvad de erhverver ved arv og gave efterfølgende i deres ægteskab skal være fælleseje.
- brøkdelssæreje, som indebærer, at særejet kun angår en vis brøkdel eller procentsats af en ægtefælles formue eller af et eller flere bestemte aktiver. Der er ikke grænser for, hvor små eller store brøkerne må være, ligesom der kan aftales forskelligt brøkdelssæreje for forskellige aktiver. De dele af formuen eller et aktiv, der ikke er omfattet af særejet, er fælleseje.
- sumsæreje, der er en særejeform, hvorefter et bestemt beløb, eller en bestemt del af værdien af et eller flere aktiver, er særeje, mens resten er delingsformue.
- tidsbegrænset særeje, hvor en ægtefælles formue gøres til særeje i en tidsbegrænset periode, eksempelvis 30 år, hvorefter særejet bortfalder. Formuen indgår herefter som fælleseje.
- aftrapningssæreje, som i tilknytning til et tidsbegrænset særeje gør det muligt at aftale en gradvis nedskrivning af særejets værdi således, at særejet over tid aftrappes med en bestemt brøkdel/procentdel eller et bestemt beløb.
