Der kan være forskellige grunde til, at et selskab mangler penge i kassen. Typisk vil der enten være tale om, at omsætningen ikke er gået som forventet, eller at der er brug for yderligere kapital til udvikling og ekspansion. Overskuddet i selskabet er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til den fortsatte udvikling.
Kapital kan tilvejebringes på flere forskellige måder. Det kan - som eksempler - ske ved kapitalforhøjelse, låneoptagelse, konvertering af gæld eller udstedelse af warrants.
En mulighed er det offentlige kapitalmarked, en anden individuelle aftaler med långivere eller med indskydere af egenkapital. I førstnævnte tilfælde skal der, udover reglerne i selskabsloven, også tages hensyn til regler i værdipapirhandelsloven. I sidstnævnte tilfælde skal der udarbejdes låneaftaler, ejeraftaler, kapitaloverdragelsesaftaler m.v.
En beslutning om at foretage en kapitalforhøjelse skal træffes af generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 154. Da en kapitalforhøjelse indebærer en vedtægtsændring, skal den vedtages med kvalificeret flertal efter selskabslovens § 106. Det er i den forbindelse vigtigt, at selskabslovens procedurekrav iagttages.
For at sikre fleksibilitet giver selskabslovens § 155 mulighed for, at det såkaldte centrale ledelsesorgan i selskabet kan bemyndiges til i et bestemt, afgrænset omfang at gennemføre kapitalforhøjelser. Det kan være særligt hensigtsmæssigt, hvis I skal have mulighed for at udnytte et særligt gunstigt investeringsmarked uden forsinkelse eller for at kunne tilbyde medarbejderaktier på det helt rigtige tidspunkt.
I kan også vælge at udstede warrants, der giver modtageren ret til på et senere tidspunkt til en på forhånd fastsat kurs at tegne kapitalandele i selskabet. Warrants minder om en købsoption, dog med den væsentlige forskel at modtageren af en købsoption alene har ret til at tegne allerede eksisterende aktier eller anparter.
