Regeringen har den 29. marts 2023 fremsat et lovforslag til ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, der skal træde i kraft den 1. juli 2023. Loven, der erstatter den hidtil gældende ansættelsesbevislov, medfører udvidede oplysningsforpligtelser for arbejdsgivere og introducerer en række nye lønmodtagerrettigheder.

Den nye ansættelsesbevislov implementerer EU direktiv 2019/1152 af 20. juni 2019 (arbejdsvilkårsdirektivet), hvis formål er at fremme mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse. Loven udvider arbejdsgiverens pligt til at give lønmodtagere oplysninger om deres ansættelsesvilkår samt implementerer en række nye lønmodtagerettigheder.

Ansættelsesbevislovens anvendelsesområde udvides

Anvendelsesområdet for den nye ansættelsesbevislov udvides, så loven omfatter lønmodtagere, hvis forudbestemte eller faktiske arbejdstid i gennemsnit udgør mere end 3 timer per uge. Efter de nuværende regler i ansættelsesbevisloven har en lønmodtager krav på oplysning om arbejdsvilkårene, når ansættelsesforholdet har en varighed på over 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør mere end 8 timer.

Loven vil derudover også gælde for lønmodtagere med ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde. Dette vil bl.a. omfatte lønmodtagere, der kan tilkaldes ved behov.

Skærpelse af tidsfrist for udlevering af oplysninger om ansættelsesvilkår

Efter den nuværende ansættelsesbevislov er arbejdsgiveren forpligtet til at give lønmodtageren oplysninger om de væsentligste vilkår for ansættelsen senest én måned efter, at lønmodtageren er tiltrådt. Denne frist forkortes i den nye ansættelsesbevislov til syv kalenderdage efter ansættelsesforholdets begyndelse for visse grundlæggende oplysninger. Øvrige oplysninger skal udleveres inden for én måned.

Udvidet oplysningspligt i ansættelseskontrakten

Loven viderefører de gældende regler om, at arbejdsgiveren skal give lønmodtagere oplysninger om alle de for ansættelsesforholdet væsentlige forhold. Loven implementerer hertil supplerende bestemmelser vedrørende vikaransatte, lønmodtagere med et uforudsigeligt arbejdsmønster, varigheden og vilkår for prøvetid, varighed af fravær med løn, ret til uddannelse og sociale sikringsordninger samt eventuelle ordninger for overarbejde og betaling herfor.

Udover de nævnte punkter, er der ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i vurderingen af, hvad der må anses for at være væsentlige forhold.

Nye mindstekrav til ansættelsesvilkår

Prøvetiden i et ansættelsesforhold kan efter den nye lov ikke være længere end 6 måneder. I tidsbegrænsede ansættelser kan prøvetiden ikke overstige en fjerdedel af ansættelsestiden.

Derudover må en arbejdsgiver efter de nye regler i udgangspunktet ikke hindre en lønmodtager i at tage sideløbende ansættelse. Det er dog et krav, at lønmodtageren kan arbejde i overensstemmelse med en af arbejdsgiveren fastlagt tidsplan, og at den sideløbende ansættelse ikke er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold.

Endelig indføres der bestemmelser om, at en arbejdsgiver alene må pålægge en lønmodtager med et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster at arbejde, hvis arbejdet finder sted inden for forudbestemte referenceperioder og lønmodtageren er varslet korrekt.

Ikrafttrædelse og eksisterende ansættelsesforhold

Hvis lovforslaget vedtages, forventes den nye ansættelsesbevislov at træde i kraft den 1. juli 2023.

Loven finder anvendelse for lønmodtagere, der er ansat den 1. juli 2023 eller senere. Det medfører, at lønmodtagere ansat før den 1. juli 2023 ikke skal have et nyt ansættelsesbevis, selvom lønmodtagerens nugældende ansættelsesbevis ikke opfylder den nye ansættelsesbevislovs krav. Hvis en lønmodtager anmoder om det, skal arbejdsgiveren dog udlevere lovpligtige oplysninger efter den nye ansættelsesbevislov til lønmodtageren inden for 8 uger.


Artiklen er skrevet af advokat Jakob Schnack og seniorjust Frederikke Hagen Berg.