Forhold om en ejerforening er reguleret i ejerforeningens vedtægter. Hvis ejerforeningen har vedtaget en særvedtægt, som er tinglyst, er den gældende for foreningen. Hvis der ikke er vedtaget og tinglyst en særvedtægt, er det normalvedtægten, der er gældende.
Den 1. januar 2021 blev den hidtidige gældende normalvedtægt ændret med virkning for alle ejerforeninger, stiftet efter denne dato.
Med virkning fra 1. januar 2022 er den nye normalvedtægt for ejerlejligheder også gældende for ejerforeninger stiftet før 1. januar 2021.
Man bør derfor være opmærksom på, at hvis ejerforeningen benytter normalvedtægten eller en utinglyst særvedtægt, så er det den nye normalvedtægt, der er gældende for ejerforeningen fremover.
Den nye normalvedtægt ændrer f.eks. hæftelsen for ejerforeningens medlemmer fra solidarisk til proratorisk hæftelse, ligesom den nye normalvedtægt præciserer hvilke beslutninger, der kræver kvalificeret flertal.
Endvidere indeholder den nye normalvedtægt en bodsbestemmelse i tilfælde af misligholdelse fra en ejerlejlighedsejer overfor ejerforeningen.
Forhold som brugsrettigheder og andre bestemmelser fra en utinglyst særvedtægt, skal således fortsat tinglyses for at være gyldige.
Har man i sin ejerforening ikke tinglyste vedtægter, bør man have vurderet om der er behov for at fravige den nye normalvedtægt, da det er muligt at afvige fra normalvedtægten ved at vedtage og tinglyse en særvedtægt
