Den 17. juli 2022 træder nye regler om gældssanering i kraft. Betingelserne for at opnå gældssanering lempes, og der skelnes ikke længere mellem gældssanering i og udenfor konkurs- og rekonstruktionsbehandling.
Den overordnede og generelle forudsætning for at opnå gældssanering er dog fortsat uændret, idet gældssanering både før og efter de nye regler alene kan opnås, hvis skyldneren er håbløst forgældet og ingen udsigt har til at kunne betale sine gældsforpligtelser inden for de nærmeste år.
Gældssaneringen skal i øvrigt medføre en varig forbedring af skyldnerens forhold.
Gældssanering før 17. juli 2022
Gældssanering kan efter de gamle regler som udgangspunkt ikke opnås, hvis skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, hvis skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, hvis skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld trods rimelig mulighed herfor, hvis skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, eller hvis skyldneren stifter ny gæld, efter gældssaneringssagen er indledt.
Efter de gamle regler gælder der særlige regler for gældssanering i forbindelse med konkurs- og rekonstruktionsbehandling.
I modsætning til de almindelige regler er det ikke et krav i forbindelse med konkurs og rekonstruktion, at skyldnerens økonomiske forhold er afklarede, ligesom en skyldner som udgangspunkt kun skal afdrage på sin gæld i tre år mod de normale fem år.
Gældssanering efter 17. juli 2022
Betingelserne for at opnå gældssanering findes også efter 17. juli 2022 i konkurslovens § 197.
Nedenfor fremhæves udvalgte (ikke udtømmende) områder, hvor der sker en ændring i forhold til de gamle regler.
Uforsvarlig økonomisk adfærd
Som tidligere, er det fortsat en betingelse for gældssanering, at skyldneren ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Både de gamle og nye regler indeholder konkrete eksempler på, hvad der skal betragtes som uforsvarlig økonomisk adfærd.
Med de nye regler har man imidlertid foretaget en betydelig ændring i relation til stiftelse af erhvervsgæld og forbrugsgæld.
Stiftelse af erhvervsgæld eller låneomlægning på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, skal ikke længere udelukke gældssanering, hvis gældsstiftelsen er forretningsmæssigt velbegrundet. Der er herved sket en lempelse i vurderingen for erhvervsdrivende.
F.eks. skal en iværksætter, der har foretaget forretningsmæssigt velbegrundet gældsstiftelse, ikke nægtes gældssanering.
Ligeledes skal forbrugsgæld ikke længere udelukke gældssanering, hvis gældsstiftelsen som følge af særlige omstændigheder fremstår som rimelig.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor skyldneren har optaget et lån for at kunne anskaffe sig genstande, der er nødvendige for at opretholde en beskeden levefod (f.eks. en seng, et bord og almindelige hvidevarer). Overforbrug vil som tidligere føre til, at gældssanering nægtes.
Manglende betaling af afdrag trods mulighed herfor
Såvel efter de gamle som de nye regler medfører det nægtelse af gældssanering, hvis skyldneren trods rimelig mulighed for at afdrage på sin gæld har undladt dette.
Det har i praksis medført, at bestemmelsen er blevet anvendt til at nægte gældssanering ved selv små beløb, der kunne være anvendt til afdrag. Dette har man fra lovgivers side ønsket at undgå med de nye regler.
Derfor fremgår det nu direkte af det nye regelsæt, at gældssanering ikke skal nægtes som følge af manglende afdrag, hvis der er tale om et mindre væsentligt beløb, der blev udbetalt inden skyldneren indgav begæring om gældssanering.
Afdragsperioden ændres fra 5 til 3 år
Med de nye regler om gældssanering sker der en sammenlægning af reglerne i og uden for konkurs- og rekonstruktionsbehandling.
Det betyder blandt andet, at afdragsperioden nedsættes til tre år for alle, uanset om der er tale om gældssanering i eller uden for konkurs- og rekonstruktionsbehandling. Man kan dog i visse tilfælde (som tidligere) fravige de tre år og forlænge afdragsperioden.
Afdragsperioden er således ikke længere forskellig alt efter, om der er tale om gældssanering af erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig gæld.
