Forbrugerombudsmanden har netop udsendt reviderede retningslinjer for prismarkedsføring.

Baggrunden for nye retningslinjer er en ny regulering af kravene til normalpris ift. markedsføring af prisnedsættelser og tilbudskampagner.

Retningslinjerne offentliggøres efter forhandlinger med Forbrugerrådet Tænk samt en række erhvervs- og brancheorganisationer, og trådte i kraft den 28. maj 2022.

Ændringen findes i ny § 9a i prismærkningsbekendtgørelsen og udspringer af artikel 6a i EU-direktiv 98/6, om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer.

De reviderede retningslinjer indeholder, som de mest væsentlige ændringer, følgende:

En vare skal have haft sin normalpris i minimum 30 dage (tidligere 6 uger), før normalprisen kan anvendes som sammenligningsgrundlag ved prisnedsættelser. Denne periode kaldes referenceperioden. For varer der forældes hurtigt er referenceperioden dog kun 14 dage.

Som en konsekvens af den forkortede referenceperiode, ændres tilbudsperioden til 10 dage (mod tidligere 14 dage). Det betyder at produkter der har haft en normalpris i minimum 30 dage, kun kan markedsføres som tilbud med en nedsat pris i 10 dage. For varer der forældes hurtigt er tilbudsperioden dog kun 5 dage.

Kortvarige kampagner er ikke længere særligt undtaget. Der er ingen undtagelser til den nye § 9a i prismærkningsbekendtgørelsen, og erhvervsdrivende vil således ikke længere kunne markedsføre kortvarige kampagner af 3 dages varighed, uden at afbryde normalprisperioden på minimum 30 dage.

  • Hvis en vare markedsføres med en tilbudspris på eksempelvis kr. 300, i et Black Friday tilbud i slutningen af november, vil denne pris således skulle oplyses som normalprisen, hvis samme produkt sættes på tilbud i juleperioden.

Med udgangspunkt i EU-kommissionens vejledning, har § 9 a i prismærkningsbekendtgørelsen et særdeles bredt anvendelsesområde. Bestemmelsen omfatter en større kreds af salgsfremmende udtryk, hvorefter markering ved for eksempel udsalgspris, særtilbud og Black Friday også omfattes af bestemmelsen.

Samtidig er der kommet nye retningslinjer for betegnelserne gratis eller vederlagsfrit. Et produkt må ikke betegnes og/eller markedsføres som gratis, hvis kunden skal betale med sine data, medmindre der oplyses tydeligt i markedsføringen at den erhvervsdrivende indsamler personoplysninger om forbrugeren samt hvordan disse personoplysninger anvendes.