I 2012 blev der indført regler om, at de største danske virksomheder skal opstille et måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorgan og rapportere herom. Reglerne blev skærpet ved lov nr. 568 af 10. maj 2022, der trådte i kraft den 1. januar 2023, og Erhvervsstyrelsen har opdateret deres vejledning som følge af lovændringen.
De nye regler medfører bl.a., at virksomhederne med virkning fra 1. januar 2023 ikke alene skal opstille et måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorgan, men tillige skal opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Der er også indført skærpede krav til oplysning om de konkrete tiltag og specifikke handlinger, virksomheden har gjort for at opnå sit måltal. Det er en generel betingelse, at virksomheden foretager sig aktive handlinger for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen.
Reglerne omfatter alle statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, samt de store danske virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C.
En modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab, kan blive omfattet af reglerne, hvis der er tale om en modervirksomhed for en koncern, der sammenlagt opfylder kriterierne for at være en stor virksomhed. Dette vil være tilfældet, hvis koncernen, som modervirksomheden indgår i, sammenlagt overskrider størrelsesgrænserne for, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne. Beregningen af, om en modervirksomhed er stor, skal foretages på koncernniveau, når modervirksomheden udarbejder koncernregnskab.
Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af kvinder/mænd eller det antal, som kommer tættest på 40 pct. uden at overstige 40 pct. Erhvervsstyrelsen oplyser som eksempel, at en virksomhed med en bestyrelse på 3 medlemmer vil have en ligelig kønsfordeling ved at have ét kvindeligt medlem og to mandlige medlemmer eller omvendt dvs. en 33,33 pct./66,67 pct. fordeling. Det er uden betydning, om det er kvinder eller mænd, der udgør 40 pct. eller 60 pct. Virksomheden har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når den har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er ligelig repræsenteret. Det bemærkes, at en virksomhed ikke har en ligelig fordeling, hvis virksomheden alene har kvinder i ledelsen.
Virksomhederne skal i ledelsesberetningen i årsrapporten redegøre for deres måltal for den kønsmæssige sammensætning af det øverste ledelsesorgan og deres måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Rapporteringen skal som udgangspunkt ske som en samlet redegørelse, så rapporteringen ikke sker flere forskellige steder i ledelsesberetningen.
Rapporteringskravene har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Virksomheder, der har kalenderåret som regnskabsår, skal således første gang rapportere i forhold til de skærpede krav i forbindelse med årsrapporten for 2023.
Erhvervsstyrelsen oplyser, at ændringerne skal fremme en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og på de øvrige ledelsesniveauer, herunder styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne. Hensigten er at øge gennemsigtigheden, således at der skabes et incitament for virksomhederne til at fremme en ligelig kønsfordeling. Hensigten er, at reglerne skal give virksomhederne fleksibilitet til selv at fastsætte måltal, der passer ind i virksomhedernes konkrete forhold, og respektere virksomhedernes ledelsesret og individuelle virksomheds- og brancheforhold.
Du kan finde Erhvervsstyrelsens vejledning her:
