I en nyere afgjort klagesag fandtes skatteyders fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 at være ophørt, uanset skatteyderen havde bevaret rådighed over helårsbolig i Danmark.

Det forekommer ikke sjældent, at Skattestyrelsen anfægter en skatteyders opfattelse af at have opgivet sin bopæl i Danmark. Dette med den konsekvens, at den fulde skattepligt til Danmark ikke er ophørt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Disse sagstyper benævnes ofte for såkaldte fraflytningssager.

I disse fraflytningssager vurderer Skattestyrelsen ikke sjældent, dels at en fraflyttet skatteyder har bevaret sin bopæl til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og dels at skatteyder samtidig anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til en af Danmarks mange dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande. Dette med den konsekvens, at skatteyders skattepligt til Danmark opretholdes af Skattestyrelsen, selvom skatteyder selv er af den opfattelse at være fraflyttet Danmark og have opgivet sin hidtidige bopæl i Danmark.

Spørgsmålet om opgivelse af bopæl i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1 beror på en konkret vurdering af faktum i det enkelte fraflytningstilfælde, hvorfra der henses til momenter af både objektiv og subjektiv karakter.

Nyere afgjort klagesag (sagsnr. 19-0026345)

I en nyere afgjort klagesag havde Skattestyrelsen med betydning for skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2017 anset skatteyderen for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.

Skatteyderen havde imidlertid den 1. januar 2017 meldt flytning fra Danmark til en lejlighed i Schweiz.

Skatteyderen var endvidere fra og med oktober måned 2016 til og med januar måned 2018 ansat som administrerende direktør i et schweizisk selskab. En stilling han var blevet headhuntet til efter, at han siden 2014 havde haft forskellige lederstillinger i udlandet. Stillingen i Schweiz nødvendiggjorde, at skatteyder boede og opholdt sig i Schweiz, herunder at han havde til hensigt at blive boende i Schweiz.

Skatteyders kæreste og fire børn blev efter den 1. januar 2017 boende i Danmark i den hidtidige helårsbolig, som var ejet af skatteyderen og dennes kæreste i sameje. Netop dette var afgørende for Skattestyrelsen, der i sin afgørelse blandt andet som følge heraf anførte følgende:

Da du har din ejendom i Danmark, og din samleverske og dine børn stadig bor på jeres fælles adresse i Danmark, er du anset for at være vedvarende fuldt skattepligtig og skattemæssig hjemmehørende i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 4.

Skattestyrelsens afgørelse blev påklaget, og under klagesagen blev det blandt andet fremhævet, at det var hensigten, at kæresten og børnene skulle flytte med til Schweiz og bosætte sig der permanent.

I den forbindelse blev der fremlagt en lang række forskellige oplysninger, som havde til formål at belyse sagen, herunder eksempelvis at det blev undersøgt, om der var skolemuligheder i Schweiz for børnene. Det blev ligeledes belyst, at der blev lejet en 5-værelses lejlighed til hele familien i Schweiz, samt at skatteyder købte en 7-personers bil til kæresten i Schweiz.

Af afgørelsen i klagesagen fremgår blandt andet følgende:

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Ved udrejsen til Schweiz pr. 1. januar 2017 fraflyttede klageren ifølge oplysningerne i Det Centrale Personregister ejendommen [i Danmark], der ejes af klageren og hans samleverske med henholdsvis 90 % og 10 %, og som siden den 1. december 2015 havde tjent til bolig for klageren, hans samleverske og deres 4 fælles børn.

Efter en konkret og samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder de på nævnsmødet fremlagte dokumenter og oplysninger, finder Skatteankenævnet, at det er godtgjort, at det var klagerens hensigt på fraflytningstidspunktet at bosætte sig varigt i Schweiz.

Klageren er derfor ikke fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2017 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatteankenævnet ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Bevarelse af rådighed over bolig i Danmark er ikke nødvendigvis afgørende

Den nyere afgjorte klagesag er et illustrativt eksempel på, at det ikke nødvendigvis er afgørende for spørgsmålet om opgivelse af dansk bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, hvorvidt der efter fraflytning af Danmark er bevaret rådighed over en bolig i Danmark.

Dette selvom Skattestyrelsen ikke sjældent er af en anden opfattelse.