Patientrettigheder udgør en central del af sundhedsjuraen. Begrebet dækker over en række forskellige emnekredse, som man som sundhedsperson skal være fortrolig med, fx
Ret til behandling: Patienter har ret til at modtage sundhedspleje. Dette omfatter retten til som udgangspunkt at vælge mellem forskellige behandlingsmuligheder og retten til at afvise behandling.
Selvbestemmelsesret: Patienter har ret til at træffe beslutning om deres egen sundhedspleje. Dette betyder, at sundhedspersoner skal respektere patientens autonomi og i normalsituationer ikke må foretage behandling uden patientens samtykke.
Informeret samtykke: Før en behandling kan påbegyndes, skal patienten give sit informerede samtykke. Dette betyder, at sundhedspersonen skal give patienten alle de nødvendige oplysninger om behandlingen, herunder om potentielle risici og fordele, som patienten har brug for for at kunne træffe beslutning på et ordentligt grundlag.
Anvendelse af tvang: I visse situationer kan sundhedspersoner være nødt til at anvende tvang, for eksempel hvis en patient udgør en umiddelbar fare for sig selv eller andre. Brugen af tvang er imidlertid strengt reguleret og skal altid være sidste udvej.
Fortrolighed: Sundhedspersoner har pligt til at beskytte patientens fortrolige oplysninger i forhold til andre. Sundhedspersonens forsigtige udgangspunkt bør være, at alt er fortroligt, med undtagelser - ikke omvendt.
Aktindsigt: Patienter har ret til adgang til deres egen sundhedsjournal og til diverse bilag, dokumenter og kommunikation. Aktindsigt er ikke bare aktindsigt. Der findes forskellige niveauer, og der findes undtagelser.
Klage og erstatning: Hvis en patient mener, at han/hun har været udsat for lægefaglig eller administrativ fejlbehandling, har han/hun ret til at klage og søge erstatning for skade eller tab.
