Selskabsloven bestemmer, at hverken de enkelte medlemmer af ledelsen eller de enkelte kapitalejere må handle i strid med selskabets interesse. Hvis I ikke overholder dette, kan det betyde, at I bliver erstatningsansvarlige.

Spørgsmålet har også en særlig betydning i koncernforhold: må et datterselskab f.eks. handle i moderselskabets interesse, hvis det samtidig strider imod datterselskabets egeninteresse? Det samme spørgsmål kan rejses i forholdet mellem søsterselskaber.

Det kan være en omfattende vurdering, om en bestemt handling er i overensstemmelse med selskabets interesse.

Det første spørgsmål er, hvad selskabets interesse betyder. Et selskab er en juridisk, økonomisk konstruktion, der hverken har en vilje eller interesse i sig selv.

De såkaldte generalklausuler i selskabslovens § 127, stk. 1, og § 108 omtaler "kapitalselskabets bekostning", og der er her tale om et element af selskabets interesse. Ud fra en fortolkning af forarbejderne til generalklausulerne må kapitalselskabets bekostning forstås således, at der sigtes til situationen, hvor kapitalejerne indirekte rammes gennem selskabet, og generalklausulerne beskytter dermed den afledede, kollektive interesse, som kapitalejerne har i selskabet. I det øjeblik selskabet er, eller ved en påtænkt disposition ville blive, insolvent, har kapitalejerne imidlertid ikke længere reelt en interesse i selskabet. Derimod vil selskabets kreditorer have en stor interesse i ikke at lide yderligere tab. På den baggrund må det i insolvenstilfælde gælde, at selskabets interesse er udtryk for en beskyttelse af kreditorinteressen.

Der kan herudover indgå flere forhold. Ledelsen må også kunne tage hensyn til medarbejderne uden at komme i konflikt med loyalitetspligten overfor selskabsinteressen. Det er imidlertid ikke endeligt afklaret i hvilket omfang, der kan tages hensyn til medarbejderinteresser - og heller ikke f.eks. samfundsinteresser. På den ene side er det uproblematisk, så længe at varetagelsen af disse interessenter indirekte vil komme kapitalejerne til gavn. På den anden side vil ledelsen kunne ifalde erstatningsansvar, såfremt forholdet kan indordnes under SL § 127, stk. 1.