Virksomheders produktansvar i henhold til EU-retten gælder også for indehaveren af et varemærke, som er påført et produkt, selvom varemærkeindehaveren ikke selv er den, der har fremstillet produktet. Sådan fastslår en dom fra EU-Domstolen.
Tidligere på året har EU-Domstolen afsagt dom i en finsk sag om rækkevidden af begrebet producent i henhold til EUs regler om produktansvar. Ifølge EU-reglerne er det nemlig sådan, at »en producent er ansvarlig for skade, der forårsages af en defekt ved hans produkt«. Med dommen har EU-Domstolen nu udvidet kredsen af virksomheder, der kan betragtes som producent, og som dermed kan ifalde et produktansvar efter EU-reglerne. Udvidelsen betyder, at en virksomhed, som har påført sit varemærke på et produkt, betragtes som producent, selvom virksomheden ikke selv er den, der har fremstillet produktet. Sagen opstod i forbindelse med, at en finsk forbruger havde pådraget sig skader som følge af en brand, der var forårsaget af en defekt ved en kaffemaskine, som forbrugeren havde købt dagen forinden. Den defekte kaffemaskine var af mærket Philips Saeco Xsmall HD 8743/11.
Skaderne blev erstattet af forbrugerens forsikringsselskab, Keskinäinen Vakuu tusyhtiö Fennia, der efter at have erstattet forbrugeren for skaderne indtrådte i forbrugerens rettigheder og anlagde sag mod Koninklijke Philips NV (herefter omtalt Philips NV) med påstand om erstatning for produktansvar. Philips NV, der er en hollandsk multinational sundhedsteknologi og for brugerelektronikvirksomhed, påstod frifindelse med henvisning til, at selskabet ikke var producent af den omhandlede kaffemaskine. Kaffemaskinen var fremstillet i Rumænien af Saeco International Group SpA, der er et datterselskab af Philips NV. Yderligere har Philips NV et finsk datterselskab i Finland, der hedder Philips Oy. Dette selskab sælger husholdningsapparater i Finland under varemærket Philips. På den omhandlede kaffemaskine og dens emballage var anført »Philips« og »Saeco«. Begge er varemærker registreret af Philips NV. Sagen blev anlagt ved Käräjäoikeus (Finlands ret i første instans), som fandt, at Philips NV var ansvarlig for den skade, der var forårsaget af defekten ved den om handlende kaffemaskine. Begrundelsen var, at Philips NV havde solgt kaffemaskinen under virksomhedens varemærke i Finland.
Philips NV appellerede afgørelsen til Hovioikeus (Fin lands appeldomstol). Modsat førsteinstansen nåede appeldomstolen frem til, at Philips NV ikke var ansvarlig for skaden, som var forårsaget af den omhandlende kaffemaskine. Appeldomstolen fandt det desuden heller ikke godtgjort, at Philips NV havde solgt kaffemaskinen i Finland som sit eget produkt. Den frifandt derfor Philips NV. Forsikringsselskabet appellerede efterfølgende appeldomstolens afgørelse til Korkein oikeus (Finlands øverste domstol), som besluttede at forelægge sagen for EU-Domstolen. Den ønskede EU-Domstolens svar på, om begrebet »producent« i henhold til EUs regler om produktansvar skal fortolkes ståledes, at dette begreb forudsætter, at den virksomhed, der påfører sit navn, mærke eller andet kendetegn på et produkt, eller som tillader at det påføres produktet, også på anden måde udgiver sig for at være produktets producent. EU-Domstolen indledte med at konstatere, at det følger af selve ordlyden af EU-reglerne, at »ved producent forstås fabrikanten af et færdigt produkt, producenten af en råvare eller fabrikanten af et delprodukt, samt enhver person, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet angiver sig for at være dets producent«. Det betyder, at en producent enten kan være en virksomhed, der helt eller delvist er involveret i produktets fremstilling, eller en virksomhed, der udgiver sig for at være producent ved at påføre sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet. Det følger heraf, at det ikke er en betingelse for at blive betragtet som producent efter EU-reglerne, at virksomheden deltager i fremstillingen af produktet. Det er således tilstrækkeligt, at virksomheden udgiver sig for at være producent ved at påføre sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.
Videre konstaterede EU-Domstolen, at det fremgår af selve formålet med EU-reglerne om produktansvar og den sammenhæng, som disse regler indgår i, at EU-lovgiver har ønsket at anlægge en bred forståelse af begrebet producent for at beskytte forbrugeren. I den forbindelse henviser EU-Domstolen til, at det dels fremgår af EU-reglerne, at beskyttelsen af forbrugeren gør det nødvendigt, at enhver person, der udgiver sig for at være producent af et produkt ved at påføre sit navn, varemærke eller kendetegn på produktet, skal kunne gøres ansvarlig på samme måde som produktets egentlige producent. Dels fremgår det af EU-reglerne, at det ansvar, som påhviler den person, der udgiver sig for at være producent, er det samme ansvar, som det den egentlige producent ifalder, og at forbrugeren frit kan vælge at kræve fuld erstatning hos hver enkelt af dem, eftersom de hæfter solidarisk. Forbruger beskyttelsen ville nemlig ikke være tilstrækkelig, hvis forbrugeren blev påført den ulempe, det ville være, hvis forbrugeren selv skulle identificere den egentlige producent for at kunne rejse sit erstatningskrav. Yderligere bemærkede EU Domstolen, at en virksomhed ved at påføre sit navn, mærke eller andet kendetegn på et produkt, eller ved at tillade at det påføres produktet, herved giver forbrugeren indtryk af at have været involveret i produktets fremstilling og derfor er ansvarlig for eventuelle defekter ved produktet. Påføring af en sådan angivelse på et produkt sker med henblik på at gøre produktet mere attraktivt overfor forbrugeren, og derfor må den virksomhed, som påfører sit navn, mærke eller andet kendetegn på et produkt, til gengæld også leve med, at virksomheden kan ifalde et ansvar for eventuelle defekter ved produktet.
I tilknytning hertil udtalte EU-Domstolen, at det i den konkrete sag indebærer, at en ansvarsfordeling mellem Philips NV og dets datterselskab, Saeco International Group SpA, ingen betydning har i forhold til forbrugeren, som netop ikke skal påføres ulempen ved at skulle identificere den egentlige producent for at kunne rejse sit erstatningskrav. Som svar på det stillede spørgsmål fastslog EU-Domstolen herefter, at en virksomhed, der har påført sit navn, mærke eller andet kendetegn på et produkt, eller som har tilladt at det på føres produktet, skal anses for at være producent i henhold til EUs regler om produktansvar, også selvom pågældende virksomhed ikke er den egentlige fremstiller af produktet. Mere generelt har dommen den betydning, at kredsen af virksomheder, der kan betragtes som producent efter EU-reglerne, og som dermed kan ifalde et produktansvar i henhold til disse regler, er udvidet. Således ligger det nu fast, at virksomheders produktansvar i henhold til EU-ret ten også gælder for indehaveren af et varemærke, som er påført et produkt, selvom den pågældende varemærkeindehaver ikke selv er den, der har fremstillet produktet.
