Afgørende for, fra hvornår I som kreditor kan kræve rente, er om der er fastsat en sidste betalingsdag (forfaldsdag) i fakturaen eller ej. Hvis der ikke er fastsat en sidste betalingsdag for kravet i fakturaen, kan I først kræve renter 30 dage efter, at I har fremsat anmodning om betaling af fakturaen.
Er der derimod aftalt en forfaldsdag i forvejen, kan I allerede kræve renter fra forfaldsdagen, hvilket vil sige dagen efter den fastsatte forfaldsdag. I forbrugerforhold kan fastlæggelsen af forfaldsdatoen ikke aftales stiltiende, og forfaldsdatoen kan således ikke anses for aftalt på forhånd, såfremt I alene har fremsendt en faktura med angivelse af forfaldsdagen. I erhvervsforhold kan forfaldsdagen derimod aftales stiltiende.
I forhold til rentesatsen skelnes også mellem, om det er en forbruger eller en erhvervsdrivende I afkræver rente. Hvis jeres debitor er forbruger, må I ifølge renteloven højst pålægge forbrugeren at betale Nationalbankens udlånsrente med et rentetillæg på 8%. I skrivende stund (29. november 2021) indebærer dette, at I må pålægge en løbende rente (morarente) på 7,65%. Denne rentesats kan ikke ved aftale fraviges til skade for forbrugeren, medmindre der er grundlag for at kunne afkræve forbrugeren en kreditrente.
Er kunden derimod erhvervsdrivende, kan rentelovens rentesats fraviges ved aftale. I har således frihed til at aftale en højere rente i erhvervsforhold. Der skal som udgangspunkt ikke meget til, før en bindende aftale om en højere rentesats vil blive anset for indgået i erhvervsforhold. Det er således tilstrækkeligt, at den højere rente er fastsat i jeres almindelige forretningsbetingelser. og at debitor ikke har gjort indsigelse over for disse - forudsat naturligvis at rentebetingelserne fremgår tydeligt af jeres ordrebekræftelse eller salgs- og leveringsbetingelser.
Rentesatsen kan i erhvervsforhold endelig fastsættes på grundlag af sædvane eller branchekutyme.
Rentereglerne kan være ganske indviklede, og ved et stort eller mange små beløb kan mange penge være på spil.
