Den 23. maj 2024 vedtog Folketinget et lovforslag om revision af reglerne om konkurskarantæne, som bl.a. skal gøre det muligt på sigt at give private adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024 og finder anvendelse på konkursboer, hvor der afsiges dekret efter lovens ikrafttræden.
Kort om konkurskarantæne
Reglerne om konkurskarantæne blev indført den 1. januar 2014. Konkurskarantænereglerne har over de seneste 10 år medført flere tusinde sager om konkurskarantæne. Ifølge Justitsministeriet var der pr. 16. februar 2024 pålagt i alt 11.711 konkurskarantæner.
Reglerne indebærer, at ledelsesmedlemmer, der i tiden inden en erhvervsvirksomheds konkurs har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, kan blive pålagt en konkurskarantæne. Det kan f.eks. være, fordi de i længere tid ikke har indberettet og afregnet den korrekte moms og skat, i væsentlig grad tilsidesat reglerne om bogføring/regnskabsaflæggelse eller at de har indgået i en stråmandskonstruktion, hvor den daglige ledelse af virksomheden faktisk varetages af andre end de personer, der er registreret som selskabets ledelse.
Ved pålæg af konkurskarantæne forhindres den karantænepålagte som udgangspunkt i en 3-årig periode i at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, medmindre vedkommende hæfter personligt for virksomhedens gæld.
Erhvervsstyrelsen fører et register over pålagte karantæner, som indtil nu ikke har været offentligt tilgængeligt.
Revision af regler
Med det netop vedtagne lovforslag er der sket en revidering og udvidelse af reglerne om konkurskarantæne, baseret på Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023.
Med loven udvides anvendelsesområdet til også at omfatte fratrædende ledelsesmedlemmer i rekonstruktionssager.
Derudover indeholder loven en justering af virksomheds- og ledelsesbegreber og en præcisering af, hvad der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse. Konkurslovens § 157 nye ordlyd er:
Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse eller har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen.
Som nyt er det i bestemmelsens stk. 2 oplistet hvilke forhold, der i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, og dermed i sig selv kan medføre konkurskarantæne.
- Tilsidesættelse af erhvervsvirksomhedens forpligtelser efter skatte-, told eller afgiftslovgivningen i væsentlig grad
- Tilsidesættelse af erhvervsvirksomhedens forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse i væsentlig grad
- Ikke uvæsentlig reduktion af skyldners aktivmasse ved ikke forretningsmæssigt begrundet dispositioner til skade for kreditorerne
- Deltagelse i stråmandskonstruktioner
- Fortsættelse af driften i en længere periode efter håbløshedstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for kreditorerne.
Herudover indeholder loven en række ændringer af de processuelle regler knyttet til konkurskarantænesager, justeringer i karantæneperioden og en hjemmel til udvidelse af afgangen til konkurskarantæneregisteret.
Adgang til konkurskarantæneregister
Erhvervsstyrelsen fører et register over, hvem der er blevet pålagt konkurskarantæne. På nuværende tidspunkt er det kun udvalgte myndigheder, der har adgang til konkurskarantæneregisteret.
De nye regler indeholder hjemmel til, at der i en senere bekendtgørelse kan fastsættes regler for offentlighedens adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret.
Ved lovforslagets fremsættelse oplyste Justitsministeriet, at det er hensigten, at der skal gives offentlig adgang til registeret. Der blev bl.a. i pressemeddelelsen på Justitsministeriets hjemmeside anført:
I dag er reglerne sådan, at det kun er udvalgte myndigheder, der har adgang til konkurskarantæneregisteret. Det betyder, at man f.eks. som håndværker ikke har mulighed for at tjekke, om den person, man er ved at indgå en aftale med, er pålagt en konkurskarantæne. Det vurderes, at en offentlig afgang til konkurskarantæneregisteret vil medvirke til at sikre et mere effektivt konkurskarantænesystem, som i højere grad kan være med til at sikre forbrugere og erhvervsdrivende mod potentielle tab.
Se hele pressemeddelelsen her: https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nyt-lovforslag-reviderer-konkurskarantaenereglerne/
Formålet med offentliggørelse af registeret er således at beskytte forbrugere og erhvervsdrivende mod økonomiske tab, der ved adgang til registeret får en reel chance for at gardere sig mod at kontrahere med personer, der er pålagt en konkurskarantæne.
Karantæneperiodens længde
Tidligere kunne man kun blive pålagt konkurskarantæne i maksimalt 3 år, og perioden kunne fastsættes til en kortere periode, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Efter de nye regler kan karantæneperioden nu blive op til 5 år, hvis man som ledelsesmedlem har handlet særdeles groft uforsvarligt. I tilfælde af, at konkurskarantæne pålægges for en længere periode end 3 år, kan retten bestemme, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
Som tidligere kan konkurskarantæne også pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder eller personlige forhold taler herfor. Hvor ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan konkurskarantænen helt bortfalde.
Er vedkommende tidligere pålagt en konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige afgørelse.
Artiklen er skrevet af advokaterne Torben Korsager og Charlotte Gråkjær Eriksen.
