På dét punkt adskiller livet på vand sig ikke fra livet på land: er du uheldig, uforsigtig eller ligeglad, risikerer du bødeforlæg, tiltale og straf.

Straffen kan være alt fra bøde over betinget til ubetinget hæfte eller i grelle tilfælde flere års fængsel. Du kan læse om nogle af forseelserne og straffene i Lov om sikkerhed til søs, men både andre særlove og straffeloven indeholder regler om strafsanktioner, der kan ramme sejlere og bådejere.

Ud over bøde og frihedsberøvelse risikerer du bl.a. at miste retten til at føre skib/båd i alt fra 6 måneder til livsvarigt. Speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøj kan konfiskeres, hvis retten finder, at det er nødvendigt for at forhindre gentagelser. Du kan endda miste dit eget fartøj, selv om du har begået forseelsen i en andens fartøj.

Menuen med forseelser, der kan medføre større eller mindre straf mv., er lang, og dette er blot et ret tilfældigt udpluk:

Manglende redningsveste

Ingen ansvarsforsikring

Hastighedsovertrædelser

Sejlads i forbudszone

Manglende certifikat/bevis

Spiritussejlads

Manglende sikkerhedsudstyr