Selskabers erhvervelse

Ifølge Sommerhuslovens § 8 kræves der tilladelse til at et selskab erhverver en fast ejendom, fx et sommerhus, medmindre ejendommen skal bruges til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed. Erhvervelse i erhvervsøjemed kunne for eksempel være et køb af en ejendom med henblik på videresalg. Udlejning af ejendommen kan ligeledes være erhvervsmæssig. Sidstnævnte er dog omfattet af tilladelseskravet i Sommerhuslovens1 § 1, stk. 4 (se næste afsnit) og kan altså ikke ske uden tilladelse.

Tilladelse til erhvervelse af en ejendom, der ikke skal bruges til erhvervsmæssige formål, gives ifølge Erhvervsstyrelsens notat af den 1. marts 2018 som udgangspunkt ikke. Det er dog en mulighed for, at selskaber kan opnå en tilladelse til erhvervelse efter Sommerhuslovens § 2, hvis de opfylder betingelserne for udlejning i § 1. En tilladelse til erhvervelse kan ifølge forarbejderne til Sommerhusloven gøres betinget, for eksempel i sammenhæng med varetagelsen af de hensyn, som er oplistede i bestemmelsen. Der skal bl.a. lægges vægt på hensynet til at bevare naturværdier, på turistmæssige hensyn, på erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn såvel som på trafikale og sanitære hensyn.


Selskabers udleje

Selskaber skal altid indhente en tilladelse til udlejning, uanset om der er tale om erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig udlejning. Dette fremgår af Sommerhuslovens § 1, stk. 4.  

Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives ifølge Erhvervsstyrelsens notat af den 1. marts 2018 som alterovervejende hovedregel ikke. I praksis er der undtagelsesvist givet tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af kolonihaver og spejderhytter og en kommunes udlejning af fx feriekolonier. Tidligere landbrugsejendomme kan ligeledes udlejes, hvis ejendommen ikke indeholder mere end 10 ferieboliger på maksimalt 100 m2 hver. Disse undtagelsers betydning for selskabers erhvervsmæssige udlejning af fast ejendom er ret begrænsede, da de ikke har nogen særlig stor praktisk relevans for selskaber.

Der er ligeledes undtagelser til kravet om tilladelse til ikke-erhvervsmæssig udlejning. I praksis gives der forholdsvis hyppigt tilladelse til, at et selskab udlejer til selskabets ansatte. Det kræver dog, at selskabet har mindst 6 fuldtidsbeskæftigede ansatte, og at ejendommen ikke udlejes til selskabets indehavere, anpartshavere eller aktionærer, medmindre der er tale om underordnede aktieposter. En anden form for ikke-erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse kan være foreningers udlejning til deres medlemmer eller almennyttige selskabers udlejning af ferieboliger på særlige vilkår.

Uanset at der gives en tilladelse til udlejning af et selskabs faste ejendom, skal udlejningen ske i overensstemmelse med Planlovens § 40.

Udlejnings- og turistbureauers formidling af udlejning kræver ikke tilladelse, men er betinget af, at udlejeren selv har fået tilladelse. Hvis ikke denne forudsætning overholdes, gør man sig skyldig i medvirken til ulovlig udlejning i strid med Sommerhuslovens § 1. Der kræves også en tilladelse i situationer, hvor udlejningsbureauer garanterer en vis mindste lejeindtægt. I en sådan situation, der forekom i en sag for Højesteret (UfR 1988.119),, er det udlejningsbureauet, der bærer det økonomiske ansvar og derfor bliver bruger i Sommerhuslovens forstand, således at der kræves tilladelse til udlejning.


Hoteldrift

Ovennævnte regler gælder ifølge Sommerhuslovens § 1, stk. 5 ikke for selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende gæster med mulighed for servering eller virksomhed med uddannelsesmæssige, kulturelle eller forskningsmæssige formål. Servering kunne for eksempel omfatte servering af morgen- eller aftensmad.

Definitionen på hoteldrift er mod betaling at modtage overnattende gæster med mulighed for servering, så hoteller er ifølge § 1, stk. 5 undtaget fra tilladelseskravet i § 1, stk. 4. Det samme gælder dermed for Bed and Breakfast.

Ifølge § 1, stk. 5 kræves der alligevel en tilladelse, hvis der til virksomheden er knyttet huse eller hytter, som udlejes for mere end 5 nætter ad gangen, eller der er areal til camping. I praksis meddeles der tilladelse til enkeltstående hotelhuse under den betingelse, at hele bebyggelsen enten er hoteldrift eller en virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt mål.