Vidste du, at alle lejlighedsejere i en ejerforening hæfter for ejerforeningens forpligtelser?

Såfremt den nye normalvedtægt er gældende for ejerforeningen, hæfter alle lejlighedsejere pro rata. Så hvis en af lejlighedsejerne misligholder og altså ikke betaler fællesomkostninger, hæfter de øvrige lejlighedsejere for det manglende beløb med hver en forholdsmæssig andel.

Derfor er det en god ide, at ejerforeningen sørger for at have tinglyst sikkerhed i alle lejligheder. Mange ejerforeninger har allerede tinglyst sikkerhed, men ofte for et for lille beløb, fordi man har glemt løbende at forhøje sikkerheden i takt med prisudviklingen.