Østre Landsrets dom af den 2. juni 2021 gav skatteyder medhold i, at den tinglyste ejer ikke var den reelle skattemæssige ejer.

Det er traditionelt vanskeligt for skatteyder at opnå medhold i et synspunkt om, at han skal opnå en bedre retsstilling end hvad kan udledes af offentlige registreringer, som han selv har medvirket til.

Østre Landsrets dom af den 2. juni 2021 er imidlertid et konkret eksempel på, at der under de rigtige omstændigheder kan opnås medhold i et sådant synspunkt.

Sagens omstændigheder

Dommen (BS-10215/2020) vedrørte en skatteyder, som i 2010 indgik en aftale med et ejendomsselskab vedrørende en ejendom beliggende i Roskilde. Ifølge aftalen skulle skatteyder være formel tinglyst ejer af ejendommen, mens ejendommen reelt var ejet af ejendomsselskabet. Som følge af finanskrisen havde ejendomsselskabet vanskeligt ved at opnå finansiering. Skatteyder optog lån med sikkerhed i ejendommen og ejendommen blev renoveret og solgt efter ca. 2 år.

Myndighedernes afgørelser

Skattemyndighederne fandt, at skatteyder var den reelle ejer af ejendommen primært som følge af hans tinglyste ejerskab hertil.

Landsskatteretten og Retten i Lyngby stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse.

Østre Landsrets flertal gav imidlertid skatteyder ret i, at han på trods af tingbogens udvisende ikke var reel ejer af ejendommen.

Hvad lagde Østre Landsret vægt på i sin afgørelse?

Indledningsvist slår Østre Landsret fast, at hvor en part gør gældende, at realiteten afviger fra tingbogen, gælder der en streng bevisbyrde.

Flertallet fandt det herefter konkret bevist, at parterne havde lavet aftalen forud for købet og at formålet var, at skatteyder skulle skaffe finansiering for ejendomsselskabets køb. Østre Landsret lagde ligeledes vægt på, at ejendomsselskabet havde selvangivet ejendomsavance i forbindelse med det senere salg af ejendommen, ligesom ejendomsselskabet fremgik af korrespondance med mægler og forsyningsselskab mv. i forbindelse med salget af ejendommen.

TVC Advokatfirmas vurdering

Overordnet kan udledes to ting fra Østre Landsrets dom. For det første, at man som skatteyder nogle gange skal være ganske insisterende for at få medhold i sin sag og gå hele vejen til landsretten. For det andet, at tilstedeværelsen af en offentlig registrering konkret kan fragås efter en konkret bevismæssig vurdering, uanset at der stilles strenge beviskrav til skatteyder.