I en nyligt afsluttet klagesag blev resultatet, at skatteyder ikke skulle beskattes af maskeret udbytte.

Den i klagesagen (sagsnr. 22-0042758) omhandlede skatteyder fungerede som såkaldt stråmand og havde således ikke den økonomiske og ledelsesmæssige indflydelse, som den formelle registrering gav udtryk for.

Skatteyderen, som var hjemmegående, indtrådte i 2014 som formel ejer og direktør i et selskab i byggebranchen. Registreringen skete på foranledning af skatteyderens daværende samlever, som også tidligere havde drevet tilsvarende virksomhed. Skatteyderen blev således formelt indsat som direktør i selskabet som erstatning for samleveren.

Reelt var det imidlertid samleveren, der de facto drev selskabet. Skatteyderen var alene formelt involveret i virksomheden i kraft af sin formelle registrering og underskrev i kraft heraf selskabets årsrapporter, hvorved skatteyderen handlede i overensstemmelse med den formelle registrering.

Baggrunden for registreringen var imidlertid, at skatteyderen, ifølge dennes forklaring, levede i et voldeligt forhold. Skatteyderen havde derfor vanskeligt ved at modsætte sig samleverens dispositioner i relation til selskabet.

Klagesagen udsprang af den omstændighed, at Skattestyrelsen var af den opfattelse, at skatteyderen skulle beskattes af en række hævninger fra selskabets konto, som efter Skattestyrelsens opfattelse udgjorde betaling af private udgifter Forhøjelsen på samlet over 400.000 kr. blev gennemført på baggrund af, at Skattestyrelsen anså hævningerne for at være maskeret udbytte i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A.

Som følge af omstændighederne havde skatteyderen ikke nærmere kenskab til hævningerne i selskabet og var heller ikke blevet oplyst herom af samleveren eller selskabets revisor.

Efter en samlet konkret vurdering blev klagesagen imidlertid afsluttet med den begrundelse, at skatteyderen  ikke har haft økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse svarende til den formelle registrering, hvorfor klageren ikke skal beskattes af hævningerne og overførslerne fra selskabets bankkonto.

Den gennemførte forhøjelse af skatteansættelserne med over 400.000 kr. for de omtvistede indkomstår blev derfor nedsat til 0 kr.

Der blev ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at skatteyderen ufrivilligt havde overladt dispositionsretten over selskabet, og over parrets privatøkonomiske forhold, til den tidligere samlever.

Det blev desuden tillagt betydning, at skatteyderens tidligere samlever havde drevet tilsvarende virksomhed inden for samme branche.

Opsamling

Afgørelsen illustrerer, hvorledes det er muligt at opnå medhold, uanset de faktiske forhold ikke stemmer overens med formelle registreringer og oplysninger afgivet til myndighederne.

Dokumentationen i den konkrete sag var meget fyldestgørende, hvilket vurderes at have været udslagsgivende for sagens udfald. Dokumentationen blev suppleret af klagerens egen forklaring.

Afgørelsen forventes ikke publiceret af Skatteforvaltningen, hvorfor der er tale om et eksempel fra den ikke-offentliggjorte praksis.