Konsekvenser af en skilsmisse kan ramme vidt og bredt. Skilsmisse sker også for danskere med bolig i Frankrig. Uanset om ægtefællerne har bopæl i Danmark, vil en fast ejendom i Frankrig være undergivet fransk ret. Det gælder både ved skilsmisse og ved dødsfald, og det indebærer, at ejerskifte af et fransk hus eller lejlighed skal berigtiges i Frankrig.
Ordninger forud for en mulig skilsmisse
I Danmark har man et særligt dansk begreb: skilsmissesæreje (og afledte varianter), som er en form for ægtepagt, der indeholder særeje ved tilfælde af skilsmisse, men fælleseje ved dødsfald. Denne kombinerede ægtepagtstype kendes ikke i fransk ret, hvor man kun har fuldstændigt særeje, og det medfører, at det ofte er svært at passe et dansk skilsmissesæreje ind i en fransk kontekst.
Ejes en fransk bolig ligeligt af ægtefæller med almindeligt dansk formuefællesskab, vil man efter fransk ret som udgangspunkt i en skilsmissesituation ikke kunne overdrage den enes halvdel til den anden, uden at der samtidig etableres et fransk særeje for ejendommen for at beskytte eventuelle tvangsarvinger. Set med danske øjne er problemet, at de franske tvangsarveregler for børn er meget stærkere end i Danmark, og den ægtefælle, som afstår et efter fransk ægteskabsret omfattet aktiv, vil ikke derved kunne nedsætte sine børns tvangsarvekrav. Derfor kan der undertiden blive tale om et afståelsesvederlag.
Det er således vanskeligt ved overdragelse mellem ægtefællerne at forebygge en skilsmissesituations konsekvenser for børn. For tvangsarvinger vil ved dødsfald kunne gøre krav på den tvangsarv, der burde være i boet.
Har ægtefællerne oprettet en dansk ægtepagt med fuldstændigt særeje, kan den ene sælge sin andel af ejendommen på normale handelsvilkår - og ikke nødvendigvis til en liebhaverpris - til den anden ægtefælle som led i en skilsmisse. Prisen skal dog afspejle en reel værdi, bl. a. for at undgå, den franske stat udnytter sin forkøbsret. Den reelle værdi kan tilvejeskaffes gennem typisk erklæringer fra ejendomsmæglere eller valuarer, hvorimod en offentlig vurdering, som det kendes fra Danmark, ikke eksisterer i Frankrig.
Mange ægtefæller med fælles børn og formuefælleskab har i de senere år oprettet en særlig fransk fordelsægtepagt med fransk fælleseje for så vidt angår deres franske ejendom. Den omtales på fransk som Communauté Universelle avec clause dattribution intégrale au survivant. (dk. Fælleseje med fuldstændig tildeling til længstlevende) og har den fordelagtige egenskab, at førstafdødes andel af formuefællesskabet ved dødsfaldet tilfalder den længstlevendes. Ægtepagten oprettes forskelligt for folk som bor permament i Frankrig og for folk som har fransk feriebolig. Hvis ægtefællerne senere flytter til Frankrig, er det almindeligt at lade ægtepagten ændre til at udstrækkes for alle aktiver, og altså ikke kun fast ejendom i Frankrig. Ægtepagten muliggør, at den længstlevende får ejendomsretten til hele ejendommen uden, at der skal gennemføres en fransk dødsbobehandling efter førstafdøde. Denne type ægtepagt bortfalder imidlertid ex lege ved skilsmisse og har derfor ingen virkning i en sådan situation.
Situationen ved separation eller skilsmisse
En dansk separation eller efterfølgende skilsmisse mellem ægtefæller, der har en fast ejendom i Frankrig, vil selvsagt nødvendiggøre, at der også skal ske en bodeling af den franske ejendom.
De franske skattemyndigheder anser bodeling af en fransk ejendom som en samlet bodeling, hvoraf der skal betales en fransk statsafgift af hele fællesboets aktiver. Danske såvel som franske. Det hjælper ikke meget, at man formentlig vil kunne fradrage danske afgifter, for i Danmark har man ikke en tilsvarende afgift i et fællesboskifte.
Uanset at denne retsopfattelse ikke bør være gældende, når ægtefællerne i øvrigt har fast bopæl i Danmark, så fører holdningen dog til, at man ofte forsøger at undgå en egentlig fransk bodeling (fr. licitation) i en ægteskabssag, og i stedet for formelt ændrer ejendommens ejerforhold ved, at den, der ønsker og i øvrigt har økonomisk mulighed for at beholde ejendommen, køber den anden ægtefælles andel.
Normalt kan man dog begrænse myndighedernes indflydelse til at omfatte den franske ejendom alene, og i så fald anvender man de franske bodelingsregler for skilsmisse.
Såfremt ejendommen sælges i forbindelse med skilsmisse, behøver man ikke at registrere et ændret ejerforhold for de ægtefæller, der er ved at blive skilt. I så fald indgår et eventuelt provenu blot i en dansk bodeling.
Ønskes ejendommen fortsat ejet af blot den ene ægtefæller, kan en dansk skilsmissebevilling eller skilsmissedom (behørigt oversat til fransk ved autoriseret oversætter) anvendes til at etablere en fransk licitation. Skilsmisseboet udlægger ejendommen til den ene af ægtefællerne ved et særligt bodelingsskøde. Der attesteres i skødet, at ægtefællerne har været gift med dansk fælleseje, er blevet skilt i henhold til en vedlagt dansk skilsmissebevilling og at der er etableret en bodelingsoverenskomst, hvorefter den ene af de tidligere ægtefæller overdrager sin halvdel af den franske ejendom til den anden.
Almindeligvis skal den berigtigende notar kontrollere, at vederlaget - som ovenfor nævnt skal være en rimelig handelspris - fysisk betales af den overtagende til den udtrædende ægtefælle. Det skal forståes i ordenes egentlige forstand med indbetaling til notarkontoret, som herefter udbetaler til den udtrædende ægtefælle. Men under visse omstændigheder vil man kunne nøjes med at dokumentere på anden vis overfor notarkontoret. Således gælder det, at hvis vederlaget faktisk er blevet berigtiget mellem parterne i Danmark på anden vis gennem bodelingen. Og kan det dokumenteres ved fx bankkontoudtog, kan den franske notar undlade at forlange købesummen overført til notarkontoret. Proceduren i Frankrig herfor er dog omstændelig.
Skilsmisse og ikke kun separation, er en forudsætning
Man skal notere sig, at overdragelse på ovenfornævnte betingelser kun kan finde sted efter skilsmisse. En separationsbevilling er ikke tilstrækkelig.
Afgifter i Frankrig
Overdragelse i skilsmisseboet udløser afgifter. Det overrasker ikke sjældent de bodelende ægtefæller. Overdragelsen af en andel i sameje koster i notaromkostninger ca. 2,5% afhængig af ejendommens samlede værdi, altså ikke kun af den halvdel, der egentlig skifter ejer. Den eksakte procentsats fremgår af Det franske Justitsministeries lister. Til sammenligning udgør tinglysningsafgifter til skøde i en almindelig ejendomshandel omkring 7%. Så selvom 2,5% ikke er ubetydeligt, er det trods alt mindre.
Om en salgs- eller en bodelingsløsning er den mest økonomisk fordelagtige kræver selvsagt beregninger, og som må anbefales før, man beslutter sig for en endelig løsning.
En alternativ og i visse tilfælde endda billigere måde at løse sådanne problemer på kan være en gavetransaktion. Her lader man den udtrædende ægtefælle overdrage sin andel af den fællesejede ejendom i gave til parrets myndige fællesbørn - i stedet for en bodeling. En gave kan i betydeligt omfang blive afgiftsfri i Frankrig som følge af de høje franske bundgrænser for gaveafgifter : 100.000 (2016). Dette forudsætter dog, at man ikke tid-ligere inden for en periode af 10 år, har benyttet sig af gaveregelsættet. Den anden ægtefælle skal i øvrigt give sit samtykke til en sådan gavetransaktion. For det tilfælde, man er fast bosat i Danmark, bør man dog være opmærksom på, at i fravær af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig - sådan som det har været tilfældet siden 2009, er det uafklaret om en fransk gave også udløser dansk gaveafgift, det vil sige, at der kan bestå en risiko for regulær dobbeltbeskatning.
I tilfælde hvor ægtefællerne har købt ejendommen i fællesskab, men har særeje, og hver især har børn af tidligere ægteskaber, kan man igen alternativt overveje at lade udtrædende ægtefælle sælge sin andel til den i ejendommen blivende ægtefælles eventuelle nye partner. I så fald vil det være klogt at overveje, om ejendommen i øvrigt bør overgå til et familie-ejendomsinteressentselsskab; et såkaldt SCI (Société Civile Immobilière), da efterfølgende arveforhold kan blive komplicerede. I forbindelse med etablering af et SCI kan man i øvrigt tage højde for et generationsskifte på en økonomisk gunstig måde, herunder med overdragelse af ejendomsret uden brugsret (fr. nue propriété) til reducerede afgifter.
Eftertanke
Det kan naturligvis forekomme, at parterne med alle de problemer en skilsmisse nu en gang indebærer, ikke har overskud til at bringe deres franske ejendoms ejerforhold formelt på plads. Det må imidlertid stærkt tilrådes, at man ikke udskyder en formel løsning af også dette aktivs situation, men tværtimod på et så tidligt tidspunkt som muligt får bragt ejerforhold rigtigt på plads. Finder en fransk berigtigelse først sted flere år efter skilsmisse, og med en tilsvarende stigning af ejendomspriser i mellemtiden, vil der skulle betales afgifter i forhold til en aktuel handelsværdi, uanset om man lægger værdien fra bodelingsoverenskomsten til grund.
