Søloven er på mange måder for skibe og både, hvad færdselsloven er for biler eller burde være det.
Færdselsloven definerer meget naturligt, hvad der skal forstås ved en bil. Søloven indeholder en mængde bestemmelser om skibe, men definerer ikke generelt hvad et skib er. Man antager imidlertid, at søloven gælder for ethvert fartøj uanset indretning, udrustning, anvendelse og størrelse og altså dermed også for lystfartøjer som fx motorbåde, sejlbåde og joller.
Ud over den manglende definition bærer søloven præg af, at en del bestemmelser har mange år på bagen, og loven er lidt af en rodebutik.
Læg dertil at den er en moppedreng på ikke mindre end 519 paragraffer. En kommentar fra 2001 til søloven fylder 747 sider.
Blandt meget andet omhandler søloven:
- registrering vedrørende skibe
- nationalitetsbeviser, -mærker og kendingsbogstaver
- årsafgifter
- pantsætning og søpanteret
- fiskerirettigheder
- arrest i skibe
- partrederier
- skibsførere
- forsikring
- kollision, havari, bjærgning og vragfjernelse
- skibsbøger
- søforklaring
- søgsmålsfrister
- forældelse
- straf.
Lad os ret tilfældigt nævne søpanteret. Søpant har fortrinsret for alle andre hæftelser i skibet. Det kan måske vise sig nyttigt at vide, at sølovens § 51 siger, at følgende krav er sikret ved søpant, og at det gælder uanset om kravet er rettet mod skibets ejer eller bruger:
- Hyre og anden godtgørelse, som tilkommer skibsføreren og andre medlemmer af besætningen i anledning af deres tjeneste om bord.
- Offentligretlige og privatretlige havneafgifter, kanal- og andre vandvejsafgifter og lodsafgifter.
- Erstatning for skade på person opstået i direkte forbindelse med skibets drift.
- Erstatning for skade på ejendom opstået i direkte forbindelse med skibets drift, såfremt kravet ikke kan grundes på aftale.
- Bjærgeløn, erstatning for fjernelse af vrag og bidrag til almindeligt havari.
